Irland

Irland

Ting at lave

Rejs til Irland og få en oplevelse for livet!

I tidernes morgen indtog Vikingerne denne skønne ø, der er fuld af vidtstrakte grønne områder og marker, men samtidig også præget af et barskt og kuperet landskab med forrevne klipper, hvilket især ses langs vestkysten. Selvom Vikingerne gjorde sit for at overtage det irske herredømme, og øen fortsat bærer præg af invasionen for 1200 år siden, blev de danske erobrere overmandet af de stærke, lokale irske krigere.

På trods af en barsk fortid mellem det irske og danske folk, mødes man af en udstrakt og storslået gæstfrihed, når man besøger Irland, uanset hvilken del af landet rejsen går til. At opleve Irland er især også præget af mødet med den irske humor og folkemusik, samt de to lokale helte; Guinness og Jameson.

I Irland findes mere end 400 golfbaner! På nogle af banerne er niveauet helt i top, herunder kan nævnes Druids Glen, Carton House, K-Club, Ballybunion og Royal County Down. Øen byder endvidere på et utal af hyggelige mindre golfklubber, blandt andre Wicklow, Enniscrone, Mullingar og Ennis, hvor de lokale med stolthed viser rundt og spørger til ens oplevelse af stedet og spillet.

Vi tilbyder et utal af muligheder – fra luksuriøse 5-stjernede hotelophold til skræddersyede rundture gennem Irlands smukke natur, hvor der findes rig mulighed for at opleve den irske kultur, når man tjekker ind på charmerende lokale kroer rundt omkring i landet.

Land Irland
SprogIrsk og Engelsk
ValutaEuro
Indbyggere (ca.)4.5 mio.
Areal (km2)70.273

Der er desværre ingen matchture eller golfskoler til denne destination.