green2green – golfrejser til hele verden!

Hos green2green har vi altid et bredt udvalgt af golfrejser i vores katalog, men skræddersyer også gerne rejser individuelt så de passer lige til dine ønsker! Med os kan du rejse over alt i Europa, men er du mere eventyrlysten så prøv en golfrejse til Mauritius, Sydafrika eller Thailand! Kombiner eksempelvis flere destinationer lige som du ønsker!

Historien

green2green blev etableret den 1. januar 2003 af Peter Grinsted og et år senere, den 1. januar 2004, blev Ole Grauting makker og sideordnet direktør. Disse to velkendte ansigter i golfrejsebranchen har mange års erfaring bag sig. Ole Grauting har været 11 år i rejsebranchen, imens Peter Grinsted, inden han stiftede green2green, har været administrerende direktør for Himmerland Golf & Country Club A/S, der på daværende tidspunkt havde sit eget golfrejsebureau – Himmerland Golf Tours / Larsen Golf Tours.

I dag arrangerer green2green fleksible golfrejser til hele verden, for individuelle rejsende og grupper. I takt med at green2green vokser, udvider vi også antallet af destinationer, fra det hyggelige Skotland til det eksotiske Thailand. På populære rejsemål i efteråret og foråret (Portugal og Sydspanien) tilbyder vi endda egne flyafgange.

Vores medarbejdere

Alle medarbejdere hos green2green er golfspillere og har masser af rejseerfaring! Bobby Laier Jørgensen blev ansat i 2005 og har tidligere arbejdet for Spies-gruppen. Den 1. august 2013 blev Nicolaj Grinsted Volke ansat som elev og blev udlært hos os i April 2015. Den 9. august 2013 nåede vi en ny milepæl i green2green´s historie, idet vi overtog Fairplay Golf Tours, hvormed Stig Horup også blev en del af teamet i Studsgade. Bo Pugholm Kjeldsen blev ligeledes udlært hos os i 2013 og efter en kort afstikker er han ansat hos os igen per. 1. september 2016.

Personlig betjening

Hos os får du altid en personlig betjening af vores team i Aarhus. Vi afprøver selv alle vores destinationer, og vores tætte samarbejde med dygtige samarbejdspartnere, pro’er og matchledere muliggør, at vi kan tilbyde golfrejser tilpasset dine ønsker og behov! Vi sælger aldrig en rejse, som vi ikke selv kunne tænke os at tage på. Har du svært ved at vælge så tøv ikke med at spørge os – Vi er specialister i at finde rejser der passer til dine ønsker. green2greens golf-spillende medarbejdere sidder klar til at hjælpe via telefon og e-mail!

Vores destinationer

Vi forsøger hele tiden at finde de bedste destinationer til dig, og derfor afprøver vi alt selv – banerne, maden, flyet og hotellet! Derfor tilføjer vi jævnligt nye destinationer til vores katalog, så du kan få en oplevelse for livet! Herudover tilbyder vi løbende Matchture og Golfskoler både inden for Europa og oversøisk, så der altid er noget nyt at gå på opdagelse i!

Vi tilbyder

Vi tilbyder rejser til hele verden med særligt fokus på golf destinationer! Som Danmarks førende golfrejseselskab, tilbyder vi særdeles konkurrencedygtige priser på golfrejser, hvad enten det drejer sig om long stay, short breaks, matchture, grupperejser, golfskoleophold eller skræddersyede rejser. Herudover, arrangerer green2green også gruppeture og arrangementer for dig eller dit firma. Mange af vores hoteller ligger i den mere luksuriøse ende og vi kan garantere for kvaliteten af banerne, servicen og maden.

Vi tilbyder følgende rejseformer:

  • Golfpakker
  • Matchture
  • Golfskoler
  • Long Stay
  • Short Breaks
  • Skræddersyede rejser