Vi har SHORT BREAKS til alle vores europæiske destinationer - Skotland, Irland, Tyskland, Frankrig, Italien, Spanien, Portugal og England, samt i det noget varmere Dubai. Så hvis man ikke har tid til en hel uge med golf, er SHORT BREAKS den ideelle mulighed.
I Spanien tilbyder vi Costa Brava, som ligger i Catalonien. Regionen ligger "klemt" inde imellem Barcelona og bjergkæden Pyrenæerne samt den franske grænse. Catalonien er nok mest kendt for storbyen Barcelona. Men Costa Brava, med hovedbyen Girona bør helt bestemt komme på "golf-landkortet"!
I Portugal tilbyder vi Lissabon kysten. I nærheden af vores hoteller Palacio Estoril og Pestana Sintra Golf & Spa Resort foreslår vi den udfordrende resortbane beliggende ved Hotel Quinta da Marinha.
Hvis turen går til Dubai er Emirates Golf Club en bane der skal prøves. Her har både Thomas Bjørn og Iben Tinning lavet flotte resultater. Banen bør spilles og opleves. Det samme gælder for Dubai Desert Creek. Udviklingen går hurtigt og nye golfbaner opstår hele tiden. I Abu Dhabi, kun en times kørsel fra Dubai, findes også flere topbaner.
I Tyskland har de mere end gode øl og sauerkraut, nemlig fantastiske hoteller og golfbaner til billige penge. Vi har valgt at fremhæve A-rosa Scharmützelsee ved Berlin, da det er stærkt anbefalet af alle magasiner og aviser i golfverdenen. Og det er heller ikke en lang køretur fra Danmark. Vi anbefaler også Schloss Lüdersburg, som åbnede i 2009, spritnyt og i topkvalitet med en lækker Wellness afdeling.