Her finder du oplysninger omkring afvikling af rejsen samt nyttige tips og links.
Tour Guide og Flybilletter
Når I har købt en rejse ved green2green, fremsender vi en elektronisk tour guide med al den nødvendige information. Heri finder I jeres flybilletter, som I bedes printe og medbringe på jeres rejse. Det er en god idé altid at medbringe billetterne i håndbagagen.
Af flybilletterne fremgår afrejse- og ankomsttidspunkter, samt tilladt bagage.
Forplejning
På din flybillet vil det som regel fremgå, om din rejse inkluderer forplejning på flyet eller ej. På kortere rejser inden for Europa er der som regel ikke forplejning på flyet. Dette gælder for eksempel på rejser til Spanien, Portugal, Tyskland o.lign. Er din rejse længere og/eller oversøisk, er der som regel forplejning inkluderet på flyet.
Det er dog altid muligt selv at købe mad og drikke på flyet.
Bagage
Det vil altid fremgå af den enkelte rejse, hvor meget bagage det er tilladt at medbringe, og hvorvidt golfbag er inkluderet heri. Den tilladte mængde bagage varierer fra flyselskab til flyselskab.
Bustransfer
Er din rejse med bustransfer vil du efter bagageudleveringen blive mødt af vores danske guider, der vil stå med et green2green skilt. Guiderne vil her vise vej til jeres bustransfer. Busserne vil normalt holde på parkeringsområdet udenfor ankomstterminalen.
Lejebil
Hvis du har bestilt en rejse med lejebil, vil du efter ankomst til lufthavnen blive mødt af vores danske guider, der vil stå med et green2green skilt og anvise vejen til biludlejningsfirmaet. Ved biludleveringen vil føreren blive bedt om et aftryk af kreditkort til sikkerhed for benzin mm. – samt selvrisiko ved skade.
Pas og Visum
Vi anbefaler, at du altid tjekker udenrigsministeriets hjemmeside for informationer om krav til pas og visum inden afrejse. Dette er særligt vigtigt, hvis du rejser med green2green uden for Europa.
Sygdomme og Smittefare
Vi anbefaler, at du altid rådfører dig med Statens Serum Institut vedrørende vacciner og eventuelle smittefarer i det land du rejser til.
Særlig Risiko
Udenrigsministeriet udsender rejsevejledninger for lande med særlig risiko for uroligheder, terrorisme, krig, kriminalitet eller lignende. Det kan være en god ide at tjekke disse vejledninger, hvis du rejser til et land med uroligheder.
Rejseforsikring
- Rejsemål (europæiske eller andre lande)
- Rejsens længde (vær sikker på dækning under hele rejsens varighed)
- Rejsens art (ferie/studier/forretning)
- Rejseaktiviteter (vær sikker på dækning i forbindelse med alle planlagte aktiviteter, herunder risikable sportsgrene)
- Konstaterede sygdomme
- Du bør altid sørge for at være forsikret, når du rejser i udlandet, så du er sikker på at få dækket udgifter i forbindelse med sygdom, tilskadekomst, dødsfald og evt. hjemtransport til Danmark
På www.rejseforsikringsguide.dk kan du sammenligne en række dækninger samt service- og assistanceydelser og få et overblik over, hvordan man er dækket på sin rejse. Man kan få svarene på de oftest stillede spørgsmål og se eksempler på diverse udgifter i forbindelse med skadesager.
Det Blå Sygesikringskort
Husk at det blå sygesikringskort ikke dækker på lige for med en rejseforsikring. På Borger.dk, kan du finde informationer om bl.a. Det Blå Kort (EU Sundhedskort) og Det Gule Sygesikringsbevis.
Spilletider/starttider
Har du bestilt en rejse med indlagte startider, er det dit eget ansvar at overholde disse. Kommer du for sent til en starttid er indbetalt greenfee som udgangspunkt tabt. Kan du af den ene eller den anden grund ikke nå din starttid bedes du kontakte banen. På denne måde kan du være heldig at din starttid kan rykkes, men der er desværre ingen garantier.
Vouchers
På nogle hoteller får du udleveret hotellets egne vouchers med dine starttider. På andre destinationer udleveres vouchers af vores lokale agent. Du bedes medbringe den vedlagte Voucher for golf, hvis du har modtaget en.
Handicapbevis
Du bedes altid medbringe dit handicapbevis/DGU-Kort, hvis du har et. Kortet forevises til banens personale på forlangende. Dette sker dog meget sjældent.
Ordensregler og Dresscode
Det er generelt, at der ikke må spilles med stål-spikes. Ligeledes siger dresscode, at man IKKE spiller i cowboybukser, shorts eller T-shirt. Der kan spilles i bermudashorts og polo T-shirt med krave. Det er altid de gældende ordensregler for de enkelte baner der er gældende for green2green gæster.
Navn på flybilletten
Det er vigtigt at navnet på din flybillet stemmer overens med navnet i dit pas. Er der uoverenstemmelse herimellem kan afrejse nægtes, og vi anbefaler derfor at du tjekker din flybillet med det samme du modtager den. På green2greens egne fly er det muligt for os at ændre navnet på din billet, men med andre ruter vil der altid være et gebyr og ofte er bilettens pris tabt. Se også vores Rejsebestemmelser for mere information herom.
Depositum
Et depositum på 20% af rejsens pris (dog minimum DKK 2.500 i Europa og DKK 5.000 i øvrige lande) opkræves ved bekræftelse af reservationen. Når depositummet er betalt er tilmeldingen bindende for såvel kunden som green2green. Betales depositum ikke inden for fristen, bortfalder tilmeldingen. Depositum skal være indbetalt senest 3 dage efter, at bekræftelse/faktura er fremsendt. Ved afbestilling senest og indtil 45 dage før afrejsen er depositum tabt. Ved afbestilling fra 44 til 30 dage før afrejsen er 50% af rejsens pris tabt. Ved afbestilling 29 dage før afrejse eller senere mistet hele rejsens pris. Se også vores Rejsebestemmelser.
Online betaling
Du har mulighed for at betale online via vores hjemmeside. Dette fungerer som en almindelig bankoverførsel. Husk at angive dit ordrenummer ved betalingen!
Betaling med faktura
Betaling skal ske som angivet på den fremsendte faktura. Efter depositummet er betalt, skal restbeløbet være indbetalt senest 45 dage før afrejse. Betalingsoplysninger fremgår af den fremsendte faktura. Se også vores Rejsebestemmelser.
Afbestilling
Det anbefales, at kunden tegner en afbestillingsforsikring, der dækker i tilfælde af sygdom/dødsfald hos den rejsende, eller hos den rejsendes nærmeste familie. Ønsker du at afbestille din rejse skal du sende os et skrifteligt notits herom via mail til info@green2green.dk. Dette skal vi bruge i forsikringsøjemed.
Reklamation & klager
Har din rejse med os ikke levet op til dine forventninger er du velkommen til at kontakte os med en skriftlig klage til info@green2green.dk. Nedskriv venligst hvordan din rejse har afveget fra dine forventninger og hvilken rejse det drejer sig om, således at vi kan se på om vi kan udbedre skaden.
green2green. Tilsluttet Rejsegarantifonden – nr. 1536.