Generelt
På dette hotel tilbydes både All Inclusive og fri golf i 5 dage på resortets egne golfbaner, hvorfra en eksklusiv udsigt over Gibraltarklippen tager pusten fra de fleste.
Hotellet – Aldiana Alcaidesa Hotel
Med en placering kun et stenkast fra havet, og en afstand på knap 800 meter til stedets egne golfbaner, har dette andalusiske resort en optimal beliggenhed, og desuden en fantastisk charme. Hotelværelserne er store og rummelige, og har alle minibar, safetybox, kabel-tv, aircondition og balkon eller terrasse.
Opholdet er med All Inclusive, og både måltider og drikkevarer kan indtages over alt på hotellet, som byder på en gastronomisk oplevelse i særklasse. Hotellet har flere restauranter man kan vælge imellem, og desuden også bar, strandbar og eget diskotek.
Golf
Pakken inkluderer golfspil på Banerne: Alcaidesa Links & Heathland.
På Aldiana Alcaidesa Hotel tilbydes fri golf i 5 dage. Den første starttid på alle 5 spilledage bekræftes inden afrejsen, og en eventuel anden runde kan bookes på stedet. Resortets golffaciliteter er enestående, og byder på to udfordrende 18 hullers baner; en Links bane og en Heathland bane. Links banen er designet af Peter Alliss og Clive Clark, og løber langs Middelhavet, hvilket giver en imponerende udsigt.
Den kuperede Heathland bane er designet af Dave Thomas, og er trukket tilbage fra kysten.
Til golfbanerne hører et selvstændigt klubhus, der har både proshop, restaurant og omklædningsrum. Træningsfaciliteterne er desuden velegnet til grupper, da der er plads til 72 spillere på samme tid.
Udover stedets egne golfbaner, er resortet omgivet af flere andre større golfbaner, herunder Valderrama, La Reserva, Sotogrande, San Roque og Almenara.
Området
Udformet som en mindre landsby ligger Aldiana Alcaidesa Golf Resort på en grøn bjergside cirka 1 times kørsel fra Malaga lufthavn, eller 1½ times kørsel fra Sevilla lufthavn.
Det lokale område, Alcaidesa, kan også byde på flere restauranter og barer, helt ud til de flotte badestrande. Der er også mangle sydeuropæiske småbyer at besøge, som alle har deres eget charmerende kulturliv at byde på.
Pakken indeholder
- Flyrejsen fra Aalborg / Billund til & fra Sevilla - eller København til & fra Malaga
- Transport af golfbag & kuffert
- 7 nætters ophold i dobbeltværelse
- All Inclusive
- 5 dages fri golf på Alcaidesa Links og Heathland
- Fri brug af driving range samt trolley til alle runder
- Transfer mellem lufthavn og hotel
MESSETILBUD:
Bestil på Ferie for Alle messen og spar DKK 2.400 per person ved afrejse den 7. eller 14. april.
7. april fra Billund: DKK 9.495
14. april fra Aalborg: DKK 9.495