Bestilling

De anførte priser er anslåede priser. Send en forespørgsel via menuen til højre, for at få et konkret tilbud på dine ønskede rejsedage.

Klik på "Send Forespørgsel" i menuen til højre for at modtage et tilbud på dette hotel. Har vi faste værelser på hotellet kan du booke direkte nedenfor.

Generelt

Det lukseriøse Aphrodite Hills Resort ligger med sin storslåede beliggenhed sydøst for byen Paphos. Som navnet antyder er dette resort en sand kærlighedserklæring til den græske gudinde Aphrodites, hvis fødested er netop her i dette område. Fra resortet er en glimrende udsigt til både golfbanen og det glitrende blå Middelhav.

Hotellet – Aphrodite Hills Hotel

Hotellet er bestående af 290 værelser, som er opdelt i flere forskellige sektioner. Resortet er bygget i klassisk middelhavsstil og man har på fornemmeste vis kombineret det klassiske med det moderne i indretningen. Hotellet har flere forskellige poolområder, hvoraf den ene er reserveret kun til voksne.
Hotellet er en del af et større kompleks, med lejligheder, villaer, butikker og sports faciliteter. Herunder tennisbaner, cykelruter, vandrestier, yoga undervisning, spa og ikke mindst én mesterskabsgolfbane i baghaven.
Efter én runde golf er der dermed masser at give sig til. Eftermiddagen kan for eksempel tilbringes ved resortets egen strand; Bonamare Beach som ligger blot 10 min. fra hotellet.

Hotellet har flere restauranter, både buffet og à la carte, og varer med stor variation. Nyd en kold drink på Sunset Louge terrassen med udsigt mod golfbanen, eller besøg en af restauranterne, der byder på asiatisk og græsk-
cypriotiske menuer.

Opholdet inkluderer golf på 4 af Cyperns bedste golfbaner. Resortet ligger med kort afstand til de forskellige baner og er derfor et godt valg, til dig som vil opleve de forskellige golfbaner på øen.
Klimaet er fantastisk og der kan spilles golf året rundt. Der falder mest nedbør fra november til februar, hvor dagstemperaturen i gennemsnit ligger mellem 18-24 grader. Forår og efterår regner det stort set ikke, og med temperaturer på mellem 20-29 grader er det perfekt vejr til en runde golf.

Aphrodite Hills Golf Club
Aphrodite banen ligger lige udenfor døren og er derfor nemt tilgængelig som gæst på hotellet. Golfbanen åbnede i 2002 og er designet af amerikaneren Cabell B Robinson.
Det tog 5 år at færdiggøre banen i det lettere kuperede terræn. Golfbanen er delt i to områder på tværs af en stor ravine, som man får fuldt ud lov til at opleve når man spiller hul 3 og 7.
I 2018 blev Aphrodite Hills Golf & Spa Resort kåret som årets golfresort i Europa af den internationale sammenslutning af golfrejsearrangører, IAGTO, hvilket bevidner om den høje standard, som du mødes med både på golfbanen, men også på resten af golfresortet.

Minthis Hills Golf Club
Minthis ligger i bjergene på den anden side af Paphos. Golfklubben ligger hele 550 meter over havets overflade på et plateau, hvilket giver en enestående udsigt over havet. Det bølgende landskab gør Minthis til en sjov og udfordrende golfbane og efter runden kan det varmt anbefales at tage en frokost i det skønne klubhus.
Minthis er i øvrigt øens ældste golfbane og er designet af Donald Steel i 1994. Banen er for nyligt blevet renoveret af Mackenzie & Ebert og måler 6.000 meter fra herretee.

Elea Golf Club
Elea er Cyperns nyeste golfbane og med åbningen i 2010 har den løftet Cyperns golfscene til et højere niveau. Banen er designet af Nick Faldo og i klassisk Faldo stil er der massevis af bunkers, som udfordrer enhver golfspiller.
Golfbanen ligger tæt ved Paphos og blot 8 km. fra Olympic Lagoon.

Secret Valley Golf Club
Secret Valley ligger ca. 20 minutters kørsel syd for Olympic Lagoon Resort Paphos. Golfbanen er anlagt i en smuk dal med klippeformationer, der skifter farve alt efter solens placering. Golfbanen er omgivet af klippevægge og munder ud mod Middelhavet, hvilket giver dig en smuk udsigt og masser af udfordrende golfhuller, hvor det naturligt kuperede terræn, skaber stor variation.

Området

Pafos på det sydvestlige Cypern emmer af hygge og charme. Her er det let at blande afslapning ved stranden med gåture til butikker, små restauranter og kulturskatte fra antikken.
Halvdelen af Pafos er en velfungerende ferieby med fiskerihavn, restauranter, badeklipper, små strande og en fin strandpromenade. Den anden halvdel kaldes Pano Pafos (“øvre Pafos”). Der møder du byens egne indbyggere, og finder mange charmerende cypriotiske restauranter. Her ligger også den gamle markedshal, hvis farver, dufte og labyrintagtige mylder nærmest minder om en bazar.

Pakken indeholder

  • Flyrejsen Billund / København - Lanarca t/r
  • Transport af golfbag & kuffert
  • 7 overnatninger dobbeltværelse
  • Morgenmad
  • 2 runder golf på Aphrodite Hills inkl. buggy
  • 1 runde golf på Elea
  • 1 runde golf på Secret Valley
  • Mindre lejebil til 2 personer

Tillægsmuligheder:
Halvpension: DKK 1.500
All inclusive: DKK 3.000
Ekstra runde golf: DKK 600

*Kontakt os gerne for gruppepris med transfers i stedet for billeje
*Vi kan også arrangere ophold med udelukkende golf på Aphrodite Hills

Pris per person fra DKK

2021

JanFebMarAprMajJunJulAugSepOktNovDec
8995899599951049510995-------

Faciliteter

  • Aircondition
  • Bar
  • Fitness
  • Minibar
  • Pengeskab
  • Restaurant
  • Room service
  • SPA
  • Strand
  • Strygebræt og Strygejern
  • Tæt på by
  • Telefon
  • Udendørs pool
  • WiFi

Cypern

CypernPå den østligste ende af Middelhavet ligger den populære ferieø Cypern. De seneste år har der været en fornem udvikling af golfbanerne på øen og det har fået øen i golfspillernes søgelys. Cypern er et skønt ferieparadis med et fantastisk klima, der gør det muligt at spille golf året rundt. I foråret og efteråret er

Læs mere