Crowne Plaza Lisbon Caparica
Lige syd for Lissabon ligger den lille by Caparica. Her går golfbaner i verdensklasse og det luksuriøse Crowne Plaza-hotel op i en højere enhed, og kommer til at danne rammer om en uforglemmelig golfrejse.
Hotel:
Hotellet befinder sig lige uden for Caparica by, og tæt på badestrandene langs kysten. Der er kun 15 minutters transport til centrum af Lissabon og 20 minutter til lufthavnen. Hotellet er stort og moderne indrettet i skandinavisk stil, med en skøn restaurant og to forskellige barer, hvoraf den ene befinder sig ved poolen, så du kan få serveret cocktails lige ved pool-kanten. Restauranten servere portugisisk- og klassisk middelhavsmad, og fra restaurantens terrasse har man udsigt til Atlanterhavet. Samtlige værelser har balkon eller altan, hvorfra man kan nyde solen, når man ikke er på golfbanen eller ved poolen.
Der er både sauna, tyrkisk bad og jacuzzi i hotellets spa, som frit kan benyttes. Derudover er der tilmed et fuldt udstyret fitnesscenter, man kan benytte sig af, hvis man ikke har fået nok motion på golfbanen.
Golf
Pakken inkluderer golfspil på banerne: Aroeria I & Aroeria II.
I nærheden af hotellet ligger to skønne golfbaner Aroeria I & II. Aroeira II er designet af Donald Steele og har været vært for adskillige mesterskaber igennem tiden.
Dette gælder blandt andet Portuguese Amateur, som er en af de største amatørturneringer i Europa.
Banerne ligger i smuk pinjeskov med fremragende natur. De er meget varierede, hvilket gør Aroeira til et dejligt sted for den golfglade rejsende.
Desuden råder hotellet over deres egen 9-hullers par 3-bane, som du har to gange adgang til som gæst på hotellet.
Ønsker du at spille øvrige baner, så er området omkring Aroeira fyldt med fremragende golfbaner. Dette gælder Quinta do Peru, Riba Golfe I & II, samt den spektakulære Troia Golfe.
Sidstnævnte ligger på halvøen Troia og kan besøges med kørsel eller med den hyggelige færgeoverfart fra Setubal. Banen er designet af Robert Trend Jones Senior, som blandt andet er kendt fra Valderrama Golf Club.
Området:
Caparica er en lille by beliggende kun 25 km syd for Lissabon. Kysten langs byen byder på fantastiske badestrande og der er masser af shoppingmuligheder. Derudover rummer Caparica og området omkring en lang række kulturelle seværdigheder, som man med fordel kan aflægge et besøg.
Det er selvfølgelig også muligt at tilbringe sin tid i Portugals smukke hovedstad Lissabon, hvor man eksempelvis kan tage sig en tur i byens ikoniske sporvogne, smage på hvad Portugal kan tilbyde af kulinariske oplevelser eller blot ose rundt i byen.
Pakken indeholder
- Flyrejsen til Lissabon
- Transport af golfbag & kuffert
- Ophold 7 nætter i dobbeltværelse
- Morgenmad på hotellet
- 5 runder golf på Aroeira I & II
- 2 x 9-huller på hotellets egen par-3 bane
- Billeje for 2 personer
Turist skat betales lokalt og er på 4 euro per person per dag.
Ønsker du at ændre i ovenstående pakkerejse?
Klik på forespørgsel i toppen af siden for at få et uforpligtende tilbud, der er skræddersyet dine/jeres ønsker.