Grand Hyatt La Manga Club
Tæt på lufthavnen i Murcia og lidt længere fra Alicante ligger det meget kendte resort, La Manga Club. Her ved Middelhavets kant findes både et hotel og lejligheder, samt mange sportsfaciliteter.
Hotellet – Hotel Príncipe Felipe
Grand Hyatt La Manga er et pragtfuldt hotel, bygget i andalusisk stil og beliggende på første parket i hjertet af La Manga Club.
Det 5-stjernede resort består af 192 værelser, alle indrettet i utrolig elegant stil og selvfølgelig med moderne faciliteter. Værelserne er med balkon eller privat terrasse, og med udsigt til enten golfbaner eller swimmingpool.
Restauranten, Amapola, byder på alt fra det spanske Middelhavskøkken, og i den stemningsfyldte pianobar kan man nyde spædende tapas eller en eksotisk cocktail, og meget mere. Under en uges ophold med halvpension vil man blive tilbudt at spise på resortets øvrige restauranter.
Grand Hyatt har også en stor udendørspool, med tilhørende poolrestaurant og terrasse.
Golf
La Manga Club leverer golfvejr året rundt. La Manga Club byder på hele tre 18-huls mesterskabsbaner – South, North og West Course. Banerne ligger ikke langt fra hotellet eller lejlighederne. Alle banerne har hver deres unikke terræn og design. South er en af Europas mest udfordrende baner – en klassisk mesterskabsbane designet af Robert Putmans i 1971, ændret i 1992 og total renoveret i 2004. North er noget kortere, men til gengæld er fairways væsentlig smallere. Mange af banens greens består af flere plateauer. West har et anderledes og mere kuperet terræn, med kløfter.
Der findes flotte og komplette træningsfaciliteter, egnet til den individuelle spiller og grupper. Der er også en velasorteret proshop. Her lejes trolleys, golfbiler mm.
Området
Udover de fantastiske golfbaner, er stedets tenniscenter også den bedste tennisoplevelse i Spanien. Vælg mellem 28 baner – 20 grusbaner, 4 hard court og 4 Astro Turf baner. Hertil kommer flere fodboldbaner, cykler og et utal af sportstilbud.
Er der brug for en slap-af-dag, så kan man besøge Spa La Manga Club, der ligger bag Village. Her tilbydes en ultimativ wellness-oplevelse. Alle gæster har gratis adgang til en 25m indendørspool, sauna, dampbad, jacuzzi m.m. Ønskes personlige behandlinger i wellness-området er det mod betaling.
La Manga Club råder også over det 4-stjernet Las Lomas Village, med forskellige typer lejligheder og TownHouses.
Der er gratis shuttle service til hotel, lejligheder og sportsfaciliteter rundt på resortet.
Pakken indeholder
- Flyrejsen Aalborg / Billund / København - Alicante t/r
- Transport af golfbag & kuffert
- 7 nætters ophold i dobbeltværelse
- Morgenmad
- 5 runder golf på La Manga Club (North, South eller West Course)
- Billeje inkl. fri km.
Frapriser pr person: kr. 16.995,-