Melia Haciende del Conde
Tenerife er den perfekte vinterdestination. Øen ligger midt ude i Atlanterhavet ca. 300 km fra Afrikas kyst. Tenerife er den største af De Kanariske øer, og omtales ofte som vulkanøen med det evige forår. Med sit tørre, solrige klima og mere end 3.000 årlige solskinstimer er Tenerife hvad alle golfspillere og solhungrende turister drømmer om.
På den vestlige side af Tenerife ligger Buenavista Golf i forbindelse med dette lækre 5* Hotel Melia Hacienda del Conde . Det er her man finder magien på Tenerife, og det er her man får følelsen af at være kommet til verdens ende.
Hotellet – Melia Haciende del Conde
Melia Hacienda del Conde Hotel, er et vidunderligt luksushotel, med udsigt over golfbanen og havet. Hotellet ligger ved hul 3, hvilket er det højeste punkt på golfbanen, kun nogle få minutters gang fra klubhuset. Hotellet, med blot 117 værelser, er opført i ægte spansk kolonistil og tanken var, da man byggede hotellet, at det skulle minde om en lille hyggelig landsby. Og det har man til fulde opnået. Hotellet ligger for foden af Teno Mountains og med en pragtfuld udsigt over golfbanen og Atlanterhavet.
Foruden buffet- og a la carte restaurant, er der to udendørs swimming pools og en YHI Spa afdeling på 2.500 kvadratmeter. Hotellet henvender sig til det voksne publikum, og aldersgrænsen er 16 år. Dette påskønnes af de fleste gæster, da det skaber et roligere og lavere lydniveau i både restaurant og poolområder.
Golf
Buenavista Golf ligger blot 500 meter fra hotellets reception. Golfbanen har den måske bedste beliggenhed af alle golfbanerne på Tenerife. Severiano Ballesteros, som er arkitekten har designet et sandt mesterværk!
Buenavista er, hvis man skal forsøge at lave en sammenligning, næsten som Pebble Beach i Californien. Severiano Ballesteros har skabt en golfbane i uhørt dramatisk natur og Det er svært, ikke at blive berørt.
Buenavista er en golfbane, hvor udsigterne og omgivelserne er helt fantastiske. Banen ligger med afslutning ned mod havet, og foran har du det mægtige hav og de majestætiske Tenobjerge i baggrunden. Buenavista har seks par 5, seks par 4 og seks par 3 huller. Med andre ord, er der noget for alle kategorier af spillere. Men hold dig på fairway! Flere af hullerne omkranses af lava og kaktus. Andre huller ligger direkte ud til det skummende hav.
Der findes direkte fly til Tenerife fra Aalborg, Billund, Hamburg eller København.
Pakken indeholder
- Flyrejsen tur/retur til Tenerife
- Transport af golfbag & kuffert
- 7 nætter i dobbeltværelse
- 4 runder golf på Buenavista Golf
- Fri adgang til YHI SPA
- 1 x Wellness behandling (f.eks. massage)
- Halvpension
- Billeje fra lufthavnen inkl. fri km.
Pris per person fra: DKK 14.995
(Er gældende for lavsæson og ved bestilling min. 6 måneder før afrejse)