Hilton Hua Hin Resort & Spa
På en pragtfuld sandstrand midt i Hua Hins pulserende centrum, ligger det luksuriøse og overdådige hotel Hilton Hua Hin Resort & Spa, kun 1 kilometer fra den nærmeste golfbane!
Hotellet
Hotellets værelser er nutidigt indrettet med thailandsk interiør, og har alle moderne og komfortable faciliteter, herunder TV, minibar, badekar og siddeområde med sofa. Alle værelserne har balkon, hvorfra man har en overdådig udsigt over Hua Hin Bay og havets brusende blå bølger.
På resortet kan man vælge imellem ikke mindre end 10 forskellige restauranter og barer. I DECA Lounge er der live musik og gode vine, på restauranten The Market kan man nyde thailandske specialiteter, på Lotus Skybar serveres drinks og cocktails i et lokale, hvor man har en panoramisk udsigt over Hua Hin by og Hua Hin Bay. Samme udsigt gælder den kinesiske restaurant The White Lotus, der ligger på hotellets 17. etage.
På resortet findes også en stor og indbydende pool, fitnesscenter, tennis- og squashbaner, spa afdeling med dampbad, massage og skønhedsbehandlinger, og diverse småbutikker, herunder et lille supermarked.
Golf
I området omkring Hilton Hua Hin Resort & Spa findes et utal af topklasse golfbaner, herunder Royal Hua Hin Golf Course, der ligger kun 1 kilometer fra resortet. Det berømte Hua Hin Night Market ligger knap 1,5 kilometer fra resortet, og Hua Hin Floating Market ligger kun 15 minutters kørsel derfra.
Golfpakken foregår på banerne: Imperial Lake View, Sea Pine Golf Course, og Springfield.
Imperial Lake View banen er designet af Roger Packard og Ronald Feam. Banen har hele 36 huller fordelt på 4 9-huls courses med forskellige sværhedsgrader. Dette giver gæsterne mulighed for at vælge den golfoplevelse de gerne vil have. Området omkring banen er fantastisk flot, med udsigt over de nærtliggende bjerge og naturlandskaber.
Springfield banen er designet af Jack Nicklaus og er en flot 27-hullers bane der ligger op til et udfordrene spil golf.
Området
Hilton Hua Hin Resort & Spa ligger omtrent 2 timer og 45 minutters kørsel sydvest for Bangkok lufthavn. Med en placering midt på en malerisk palmestrand, i centrum af den livlige by Hua Hin, formår resortet på harmonisk vis, at kombinere det pulserende storbyliv med afslappende strandliv.
Pakken indeholder
- Flyrejsen København - Bangkok eller Billund/Aalborg - Bangkok via Amsterdam
- Transport af golfbag og kuffert
- 10 nætters ophold i Classic Ocean View dobbeltværelse
- Morgenmad
- 6 runder golf inklusiv caddie fee: - 2 runder golf på Springfield - 2 runder golf på Lake View - 2 runder golf på Majestic
- Privat transfer til og fra golfbanerne
- Privat transfer fra lufthavn til resort
Pris per person fra: kr. 23.995,-
*Golfpakken kan ændres alt efter ønsker.
Ønsker du at ændre i ovenstående pakkerejse?
Klik på forespørgsel i toppen af siden for at få et uforpligtende tilbud, der er skræddersyet dine/jeres ønsker.