Hyatt Regency Dubai Creek Heights
Tæt ved Dubai Creek ligger Hyatt Regency. Et ophold her placerer dig i hjertet af Dubai. Med kort afstand til det hele, gør det dit ophold bekvemt når både golf, shopping, afslapning og sightseeing skal passes på ferien.
Hotellet
I Dubai taler alle engelsk, infrastrukturen er god og det er nemt at komme rundt omkring. Du skal vælge Hyatt Regency hvis du søger en rolig golfferie til Dubai.
Hotellet er bygget i en flot arkitektur, meget moderne og med et service niveau der altid er i top. Føl dig hjemme i et af de 463 værelser, hvor der ikke er sparet på pladsen.
Der er hele 3 restauranter at vælge i mellem på hotellet og desuden roomservice døgnet rundt. Slap af med en forfriskende drink fra poolbaren eller en af de 3 barer / lounger.
Poolområdet er at finde på toppen af hotellet og glæd dig til at tilbringe eftermiddagen lige netop her, efter en lang dag på golfbanen.
Fra hotellet er der gåafstand til Dubai Creek Park, hvor der er stier, legepladser og botanisk have. Flere restauranter er også at finde i nærområdet og ellers koster en taxi / Uber ikke alverden.
Golf
Vi har sammensat en pakke med golf på to meget forskellige baner i Dubai. Samtidig har vi valgt lige netop Dubai Creek og Al Zorah for at gøre køretiden så kort som muligt fra hotellet. Bemærk at transfer til og fra banerne som udgangspunkt ikke er inkluderet, og dette skyldes at vi normalt anbefaler taxi eller Uber, da dette er den billigste løsning. Vi assisterer naturligvis gerne med privat transfer og hvis I er en gruppe, kan det være bekvemt at have arrangeret dette på forhånd.
Dubai Creek Golf & Yacht Club
Dubai Creek blev etableret tilbage i 1993. Ja, før alle de mange højhuse blev bygget og dengang Dubai stadig bare var en “lille fiskerby”. Golfbanen har et utal af gange været vært for Dubai Desert Classic, men de seneste år er det ikke blevet til store mesterskaber. Det ændre dog ikke på at det stadig er en imponerende oplevelse af spille direkte ved Dubai Creek.
Selve golfbanen ligger tæt ved centrum og det vil man også bemærke når man spiller hullerne, som ligger ud til Creek’en. Storbyens mange oplevelser, så som vandsport danner kulisse for en smuk baggrund som også byder på Dubai’s skyline. Selve afslutningen op mod det ikoniske klubhus er mindeværdig og en oplevelse man sent glemmer.
Al Zorah Golf Club
Al Zorah er designet af intet mindre end Jack Nicklaus. Betragt dette mangroveområde, som det smukkeste sumpområde du nogensinde har set. Området kystnært og tidevandet trækker sig derfor ud og ind fra området. Dette gør at banen kan være fyldt med vand på det ene tidspunkt, og senere samme dag har den skiftet karakter til en golfbane omgivet af waste areas.
Pakken indeholder
- Flyrejsen København - Dubai - København med Emirates
- Mad ombord på flyet
- Transport af golfbag & kuffert
- 7 nætters ophold i standard dobbeltværelse
- Morgenmad
- 2 runder golf på Dubai Creek (hverdage)
- 2 runder golf på Al Zorah (hverdage)
- Transfer mellem lufthavn og hotel
*Transfer mellem hotel og golfbaner er IKKE inkluderet. Vi anbefaler taxa.
Priser fra kr. 14.995
Lad os skræddersy din ønskede rejse og send en forespørgsel på dette hotel.