Hotel Jerez & Spa
I hjertet af Jerez ligger denne skjulte perle, hvor der venter en golfrejse som kombinerer storby med en spændende golfbane tæt ved byen.
Hotellet
I hjertet af den spanske storby Jerez ligger Hotel Jerez & Spa. Fra hotellet er der gåafstand til alle byens attraktioner, restauranter og hyggelige gader. Hotellet har et godt poolområde, både indendørs og udendørs, som indbyder til afslapning efter en skøn golfrunde på nærliggende Sherry Golf. Ved poolen er der solsenge og parasoller.
Værelserne er store og rummelige, og udstyret med 2 enkeltsenge eller 1 dobbeltseng, alt efter præferencer.
Golf
Sherry Golf er et mesterværk af en golfbane beliggende i udkanten af Jerez i det sydlige Andalusien. Denne fantastiske bane kombinerer elegant design med enestående natur, hvilket skaber en uforglemmelig golfoplevelse for alle, der besøger den.
Med en 18-hullers bane, der strækker sig gennem frodige grønne områder og imponerende landskaber, byder Sherry Golf spillere velkommen til en verden af udfordringer og skønhed. Banen er omhyggeligt designet af amerikanske Stirling & Martin, for at imødekomme både erfarne golfspillere og dem, der ønsker at lære spillet bedre at kende. Med brede fairways, vandhazarder og smukt anlagte greens er hvert hul en spændende udfordring.
Efter runden kan man slå sig ned i det traditionsrige klubhus, der er bygget som en andalusisk Hacienda, og hvor der altid er liv da banen hovedsageligt er en medlemsbane for lokale spaniere.
Golfgalleri
Området
Når du rejser til Jerez de la Frontera i det vestlige Andalusien, rejser du til en by, der står i sherryens tegn. Byen vrimler nemlig med store klassiske bodegaer som Sandeman og Pedro Domecq, hvor sherryvinen bliver lagret på store egetræsfade i mørke kældre. Besøger du en af bodegaerne i Jerez de la Frontera, bliver du både klogere på sherryproduktionen og får lejlighed til at smage på herlighederne. Ikke dårligt, vel? Jerez de la Frontera er i øvrigt også kendt for sin rytterskole med imponerende dressuropvisninger med hvide andalusiske heste.
Desuden kan det varmt anbefales at kombinere byen med et besøg i byen Cadiz, som kun ligger 20 min. kørsel fra hotellet.
Pakken indeholder:
- Flyrejsen til Sevilla – eller Malaga t/r
- Transport af golfbag & kuffert
- 7 nætter i delt dobbeltværelse
- Morgenmad
- 3 runder golf på Sherry Golf*
- Billeje fra lufthavnen
Pris pr person fra: kr. 7.995,-
*Ekstra golfrunder kan tilkøbes fra kr. 500,- pr runde pr person
*Kan også kombineres med golfrunder på Montecastillo & Costa Ballena
[/vc_column_text][/vc_column][/vc_row]
Skræddersyet rejse
Ring til en af vore Travel Designere for mere information på telefon 86 11 49 55 eller skriv til os via forespørgselsknappen.