Johannesburg – Golf & Safari
Denne rundrejse tager udgangspunkt i Johannesburg og den omkringliggende “bush”, hvor “Rainbow Nation’s” største by er starten på en enestående eventyr.
Johannesburg, som også kaldes Jo’burg, er en multikulturel storby med skønne markeder, mikrobryggerier, kølige tagbarer og innovative restauranter. Jo’burg er landets økonomiske centrum og med sine 5 mio. indbyggere er byen en af de største i hele Afrika. Glæd jer til autentiske oplevelser i Sydafrika!
Program
I Sydafrika taler alle engelsk, infrastrukturen er god og det er en fornøjelse at drage på roadtrip igennem de smukke landskaber.
Denne oplevelsesrejse starter i Johannesburg og I vil her blive taget godt imod af vores agent, som vil være behjælpelige ved biludlejningen. De første fire nætter skal i opleve den pulserende Jo’burg. Byen er et trafikalt knudepunkt, hvorfor det er rart at tilbringe nogle nætter her inden i bevæger jer videre på roadtrip udenfor byen. I skal her opleve den gastronomiske scene i downtown Jo’burg, besøge Soweto, som var hvor Nelson Mandela boede og lære om landets tunge historie på Apartheidmuseet.
Turen går herefter videre mod nordvest og nærmere bestemt det berømte Sun City Resort.
Sun City er et stort resort område midt i det afrikanske vildnis, som blev etableret i 1979. Resortet ligger i Pilansberg Nationalpark, som er en stille og naturlig skønhed, hvilket er en smugle bizart, når Sun City er en direkte modsætning til dette. Sun City er Afrikas svar på Las Vegas. Det er internationalt kendt for sine mange hoteller og underholdningsmuligheder. Herunder specielt de to Gary Player golfbaner udenfor døren.
De fleste kender nok banerne fra TV, når der har været afholdt store mesterskaber, herunder Nedbank Challenge som Thomas Bjørn tidligere har vundet.
Sun City har nærmest ALT hvad hjertet begærer. Mangler I følelsen af vand? Så bare rolig, der er nemlig bygget en kunstig sø, komplet med sandstrand og bølgemaskine midt på resortet. Et rent tropisk paradis midt i savannen. Når de mange forlystelser er besøgt er det også værd at bruge en dag i Pilansberg Nationalpark. Parken er en af Sydafrikas største og befolket med mange forskellige dyr. De klassiske Big Five er her naturligvis, og desuden findes der en mangfoldighed af andre små og store dyr, så som antiloper og et utal af fugle.
Efter fem nætter i Sun City går turen videre nordpå og op gennem og forbi Pilansberg National Park og hele vejen til Limpopoprovinsen. Her venter et tre nætters ophold i den Afrikanske “bush” på Zebula resortet.
Zebula resortet ligger roligt i et naturreservat. Der er en helt særlig og rolig atmosfære på dette sted og I skal glæde jer til et ophold i deres skønne lodges midt i den afrikanske bush. Og bare rolig, i kommer ikke til at møde et rovdyr udenfor døren.
Hotel – The Fairway Hotel ★★★★★
Hotellets faciliteter er der rigeligt af. Der er et stort udendørs poolområde og et endnu mere fantastisk spa, som både tæller for indendørs og udendørs poolområder. Hotellet har egen restaurant og glæd jer til en herlig morgenbuffet. Fra værelserne, som i øvrigt er store og rummelige er der en god terrasse hvorfra man på mange af værelserne kan nyde udsigten til golfbanerne.
Hotel – The Main Hotel, Sun City ★★★★
Det klassiske Main hotel på det pompøse resort Sun City er det første hotel som blev bygget i forbindelse med etableringen af Sun City Resortet.
Sun City er et stort resort område, midt i det sydafrikanske vildnis, som blev etableret i 1979. Resortet byder på ALT hvad hjertet begærer.
SOHO hotellet ligger placeret centralt på resortet og det er nemt at komme og frem og tilbage mellem resortets faciliteter. Værelserne vender alle ud mod poolområdet og søen, og selve hotellet ligger tæt på resortets casino og teater. Fra hotellet køres der hver 15. min. en shuttlebus til bl.a. Valley of Waves og resortets Entertainment Center.
Til hotellet hører flere gode restauranter, hver der bydes på både asiatisk og afrikansk inspirerede køkken og dernæst er der også rig mulighed for at spise på resortets mange andre restauranter.
Hotel – Protea Zebula Lodge ★★★★
Zebula resortet ligger nord for Johannesburg og er det sidste stop på dette eventyr. Her midt i den Afrikanske “bush” ligger dette autentiske golf resort.
Resortet er placeret i Limpopo provinsen og der er rig mulighed for at opleve den afrikanske savanne og det rige dyreliv.
Resortet består af 20 bush lodge værelser, 16 waterberg lodge værelser samt 55 småhuse, og alle er placeret frit rundt på resortet og ude på golfbanen. Under jeres ophold vil vi sørge for at i bor tæt og i gåafstand fra hovedhuset med kig til golfbanen eller den smukke “bush”.
Golf
Vi har sammensat en pakke med golf på en bred vifte af områdets bedste baner. Der vil være golf inkluderet undervejs på hele turen, og vi har dermed sørget for at sprede programmet ud hvad angår golf.
I Johannesburg vil golfen bestå af 1 runde på henholdsvis Firethorn & Bushwillow banerne, som er en del af Randpark resortet.
Når i bevæger jer til Sun City er der golf inkluderet på de legendariske Gary Player CC samt Lost City CC. På eventyrets slutfase skal i glæde jer til at opleve Zebula GC midt i den afrikanske bush.
Rejsen indeholder golf på nogle af Sydafrikas absolut bedste baner, som vi har beskrevet yderligere herunder:
Randpark Firethorn har været benyttet til South African Open et par gange på Europatouren. Banen som er resortets sværeste bane er en stor mundfuld og vi vil bestemt anbefale at gå frem på én af de kortere teesteder. Banen måler nemlig hele 7000 meter fra de bagerste teeklodser!
Randpark Bushwillow er den ældste af banerne på resortet. Banen blev etableret helt tilbage i 1940’erne, men er blevet redesignet i 2012. Den charmerende parkbane er en fryd for øjet og en behagelig start til et skønt eventyr i Sydafrika.
Gary Player Country Club ligger lige udenfor jeres dør på Main hotel. Banen som I helt klart kender fra Nedbank Golf Challenge, har været benyttet til utallige Eurpatour turneringer. Gary Player har designet denne skønhed og hold på hat og briller når i spiller dette utrolig svære mesterværk. Banen er relativt flad, men med mange søer og bunkers strøget ud på anlægget er der masser af udfordringer. Glæd jer til en bane der ALTID står knivskarpt.
Lost City Golf Course ligger ligeledes som en del af Sun City resortet. Banen er også designet af Gary Player og hans forsøg på at skabe en ørken bane er lykkedes fænomenalt. De fleste vil karakterisere den som lidt kuperet og det anbefales derfor at tilkøbe en buggy til runden. Glæd jer til det berømte hul 13, hvor green er formet som det Afrikanske kontinent og der i den omkringliggende sø venter 2 meter lange krokodiller. Ja du læste rigtigt, ÆGTE krokodiller!
Banen er et utrolig godt eksempel på hvordan man på ét og samme resort skaber to 18-hullers baner, som er enormt forskellige i deres design og måden hvorpå man spiller dem. Det vil derfor altid sprede vande, hvilken af de to baner man foretrækker. Lost City er en smugle nemmere end Gary Player banen og den byder på meget mere “wauw faktor” hvad angår udsigt og natur end nabobanen.
Zebula Golf Course er eventyrets sidste stop. Midt i den Afrikanske bush ligger dette Peter Matkovich design, som blev bygget i forbindelse med det store safari område omkring Zebula resortet. En stærkt undervurderet bane i det Sydafrikanske og den naturlige udseende gør det til en herlig kontrast fra det tidligere stop på turen i Sun City.
Golf galleri:
Vi ser frem til at byde jer velkommen!
Pakken indeholder
- Flyrejsen til Johannesburg
- Mad ombord på flyet
- Transport af golfbag & kuffert
- Assistance i lufthavnen fra vores agent
- 4 nætters ophold på The Fairway Hotel (Johannesburg)
- 5 nætters ophold på Sun City Main Hotel (Sun City)
- 3 nætters ophold på Protea Zebula Lodge
- 1 runde golf på Randpark Firethorn
- 1 runde golf på Randpark Bushwillow
- 1 runde golf på Lost City
- 1 runde golf på Gary Player Country Course
- 1 runde golf på Zebula
- Billeje i hele perioden inkl. forsikringer og fri km.
Pris per person FRA: kr. 24.995,-