Bestilling

Vi elsker at skræddersy drømmerejser og vi vil sætte en ære i at sammensætte den perfekte rejse til jer. Send os gerne en forespørgsel eller ring og forhør om jeres muligheder for denne rundrejse.

Klik på "Send Forespørgsel" i menuen til højre for at modtage et tilbud på dette hotel. Har vi faste værelser på hotellet kan du booke direkte nedenfor.

Generelt

Oplevelser og afslapning går hånd i hånd på denne rundrejse til Marrakech og Essaouira. Tag på eventyr i medinaen og nyd den friske havbrise ved kysten.
Tag på en skøn forkælelsestur til Marokko – Nordafrikas perle – og lad romantikken blomstre i eksotiske omgivelser.


Program

På denne sanselige rejse skal I opleve det bedste i Marokko. Turen starter med fem overnatninger i Marrakech. Her har vi udvalgt et eksklusivt hotel med en god beliggenhed. Her er kort afstand til medinaen i Marrakech, samtidig med at vi har gjort det nemt at komme ud af byen og spille de bedste af områdets golfbaner. I skal spille 3 runder golf i Marrakech. Derudover har vi arrangeret en guidet tur rundt i Marrakech. Sammen med jeres egen private guide tager I på opdagelse i den allerældste del af medinaen. I ser små værksteder, moskeer, gamle karavnekroer, marokansk arkitektur og hemmelige afkroge, hvor den gængse turister sjældent finder hen.

Efter indholdsmættede dage i Marrakech skal i tilbringe resten af ferien i ro, mag og luftige omgivelser i Essaouira. I vil blive hentet af jeres privatchauffør og på turen skal I gøre stop ved vores udvalgte vinmarker. Her venter en hyggelig eftermiddag som byder på udflugt i de smukke vinmarker, vinsmagning og frokost inden turen går videre til jeres hotel i Essaouira.

Vores valg af hotel i Essaouira er fleksibelt, så er I mere til strandhotel eller en Riad i byens centrum, kan vi sagtens arrangere dette. Men vi har valgt golfresortet, som er beliggende direkte på banen. her er højt til loftet og en helt enestående udsigt til hav og natur. Glæd jer til fem rolige dage med golf og afslapning. Ved turens afslutning vil I blive transporteret retur til lufthavnen af jeres privatchauffør.


Hotel – Movenpick Hotel Marrakech ★★★

I Marrakech kan i opleve det farverige basarliv og ryste støvet af jer på det eksklusive Movenpick Hotel. Et tropisk paradis i udkanten af centrum. Hotellet er relativt stort og værelserne er rummelige med god plads.
Der er flere restauranter på selve hotellet, men der er ingen tvivl om at I skal vælge at gå ud og opleve det kulinariske Marrakech. Poolområdet er stort og skønt. Masser af plads og gode liggestole.
Fra hotellet er der kort afstand til de valgte golfbaner. For at begrænse køretiden har vi netop valgt dette hotel, som med sin beliggenhed ligger centralt for både golf og byliv.


Hotel – Sofitel Essaouira Mogador Golf & Spa ★★★★+

Resortet byder på afslappet ferie, tæt ved strand og kun 10 min. kørsel fra Essaouiras charmerende bydel. Resortet har to store pools, fire restauranter og masser af aktiviteter for store og små.
Når snakken går på Marokko er det sjældent Essaouira der bliver nævnt – og heldigvis for det, for det gør området til en rolig og charmerende feriedestination for jer som vil væk fra turistmassen. Byen ligger på Marokkos sydkyst, den er et smeltedigel af nyt og traditionelt i et langt roligere og mindre størrelsesforhold. Dertil krydret med en lang og herlig sandstrand og en hav med lokale fiskerbåde. I den gamle bydel gemmer de snoede gader op medinaen, hvor der handles alt fra marokkanske krydderier til lokalt håndværk.

Selve hotellet byder på to store poolområder, hvor I kan nyde ferielivet udenfor golfbanen. Måske I hellere vil til stranden? Kystens milde vind og Det Nordlige Atlanterhavs bølger inviterer jer til at prøve kræfter med windsurfing eller kitesurfing.
Efter en lang dag på golfbanen kan I også tilbringe eftermiddagen i resortets 1400 m2 store spa med hammambade og andre wellnes-behandlinger. Og i et fredfyldt hjørne af resortet, kan i deltage i yogatimer under åben himmel.
Med hele fire restauranter finder I kulinariske oplevelser til enhver smag på resortet. Glæd jer til skaldyrsbordet på restaurant L’Atlantique og ikke mindst den enestående morgenmad inden en herlig runde golf venter i baghaven.


Golf

I Marrakech skal I spille 3 forskellige baner i området. Vi har valgt fra øverste hylde og sammensat en pakke med tre meget forskellige golfbaner.

Assoufid Golf Club blev i 2014 kåret til Afrikas bedste nye golfbane. Siden har banen også fået hædren som bedste golfbane i Marokko i 2016.
Golfbanen er designet af Kyle Phillips, som er en yderst dygtig arkitekt. Selve golfbanen er en såkaldt “desert-course”, hveilket betyder man får følelsen af at spille i ørkenen. Golfbanen ligger med smuk udsigt til Atlas bjergene.

Noria Golf Club er en flot mesterskabsbane beliggende i udkanten af Marrakech. Golfbanen er designet af Hills & Forrest, som er anerkendt for store baner som Oitavos Dunes i Portugal. Selve golfbanen er en sjov og anderledes oplevelse, hvor man som spiller tages med på et eventyr i de gamle arkitektoniske golftraditioner. Her er bl.a. lavet en Biarritz green, med et krater i midten. Derudover store vandbassiner, som er lavet i meget firekantede former. En sjov og anderledes oplevelse!

Montgomerie Golf Club Ligger i den sydlige ende af Marrakech og ikke langt fra centrum. Alle bliver tilbudt gratis buggy til runden, hvilket gør den til en behagelig oplevelse hvis dagen efterfølgende byder på oplevelser i Medinaen i Marrakech. Golfbanen er designet af den kendte skotske golfspiller Colin Montgomerie. Fra banen er en enestående udsigt til Atlas bjergene.

Mogador Golf Club ligger på Sofitel resortet. Golfbanen er designet af Gary Player og har en enestående udsigt til Atlanterhavet. Landskabet er som skabt til en golfbane. I 2015 blev golfbanen udvidet med 18 ekstra huller og byder derfor på hele 2 baner. Golfbanen har mere vegetation omkring anlægget end banerne i Marrakech. Her er mere skov og træer og generelt langt mere frodigt, qua området er tæt ved havet. Glæd jer til de smukke huller, hvor du pludselig kommer rundt om et hjørne hvor udsigten pludselig åbner for panoramaudsigt til Atlanterhavet.

Golf galleri:


Vi ser frem til at byde jer velkommen!

Pakken indeholder

  • Flyrejsen København - Marrakesh t/r
  • Transport af golfbag & kuffert
  • Assistance i lufthavnen fra vores agent
  • 5 nætters ophold på Movenpick Hotel Marrakech med morgenmad
  • 5 nætters ophold på Sofitel Essaouira Mogador Golf & Spa med morgenmad
  • 3 runder golf i Marrakech som beskrevet ovenfor
  • 3 runder golf på Mogador Golf i Essaouira
  • Guidet udflugt rundt i Marrakech
  • Guidet udflugt rundt i Essaouira
  • Rundtur, vinsmagning og frokost på lokal vingård (på vejen fra Marrakech til Essaouira)
  • Alle transfers inkluderet

Pris per person FRA: DKK 15.995

 

Marokko

MarokkoEventyr og mystik kombineres med golf. På rejsen til Marokko venter lange hvide sandstrande, myldrende markeder, eksotisk kultur (præget af både vestafrikanske, arabiske og franske traditioner), og sidst men ikke mindst, fremragende golfbaner. Her går nye og gamle skikke hånd i hånd. Moderne feriebyer med skønne hoteller og franske gourmetrestauranter ligger side om side med

Warning: count(): Parameter must be an array or an object that implements Countable in /var/www/green2green.dk/public_html/wp-content/themes/BookYourTravel/includes/post_types/abstracts/class-entity.php on line 116

Warning: count(): Parameter must be an array or an object that implements Countable in /var/www/green2green.dk/public_html/wp-content/themes/BookYourTravel/includes/post_types/abstracts/class-entity.php on line 116

Warning: count(): Parameter must be an array or an object that implements Countable in /var/www/green2green.dk/public_html/wp-content/themes/BookYourTravel/includes/post_types/abstracts/class-entity.php on line 116

Læs mere