Melia Atlantico – Isla Canela
Tæt ved grænsen mellem Spanien og Portugal ligger dette overdådige strandhotel. Hotellet kan nås fra både Faro og Sevilla lufthavn. Opholdet her er som udgangspunkt med 5 runder golf inkluderet på forskellige baner i området, og halvpension på hotellet.
Hotellet
Dette eksklusive hotel er stort og har mange herlige faciliteter. Hotellet er utrolig populært i sommerhalvåret, hvor stranden er ganske fantastisk.
Alle værelserne er udstyret med sove/opholdsrum, et flot badeværelse, tv & aircondition, samt tilhørende balkon eller terrasse med dejlig udsigt til golfbanen. Til rådighed er også frit internet samt fri parkering.
Opholdet i de dejlige dobbeltværelser indeholder halvpension – morgenmad og middage. Der er mulighed for at tilkøbe semi all inclusive med drikkevarer fra 17.30 til 23.00.
Måltiderne indtages i hotellets restaurant der ligger med fin udsigt til poolområdet.
Golf
Tæt på hotellet ligger Isla Canela Old Course.
Banen, der er designet af Juan Catarineu, åbnede i 1993, og er flad og venlig at gå. Der findes flere vandhazarder samt masser af oliven- og appelsintræer. Banen er velholdt og undervejs på din golfrunde vil du opleve flere smukke udsigter, i denne skønne natur. For nyligt kunne åbningen af et nyt klubhus, ved Isla Canela Old Course, fejres. Her er det oplagt at nyde en dejlig frokost eller drink, efter en runde på golfbanen. Klubhuset har også en dertilhørende proshop, der dækker de mest nødvendige behov til spillet.
I 2020 åbnede Isla Canela en ny 18-hullers bane, Isla Canela Links. Banen Isla Canela Links ligger ca. 20 minutters kørsel fra hotellet.
Én af ugens runder spilles på Islantilla. Banen er beliggende i pinje-skov og er lettere kuperet. En stor afveksling fra de to baner ved Isla Canela. På Islantilla er der 27 huller, med 3 forskellige sløjfer. Glæd dig til du står højt i skoven og nyder den flotte udsigt over Atlanterhavet.
Golfbanens tilhørende restaurant “The Italian Lounge” er yderst populær, og her tilbydes mange spændende retter af høj kvalitet.
Bellavista Golf Club, er den ældste golfbane i Andalusien. Her er der tale om en ægte medlemsklub, der ligger i udkanten af byen Huelva.
Banen spilles i pinje-skov, og er især kendt for at have områdets bedste – og hurtigste – greens!
Banen er lettere kuperet, men kan gås rundt af de fleste spillere. En skøn og strategisk golfbane.
Området
Resortet ligger tæt ved den hyggelige by Ayamonte, og blot 60km fra Faro lufthavn samt 140km fra Sevilla.
Den mindre, men autentiske by, Ayamonte, er fyldt med god stemning og fremragende spisesteder. Byen ligger et stenkast fra Portugals grænse, og emmer af lokalt liv. Her findes adskillige spændende butikker, supermarkeder, barer, og gode spanske restauranter. Dertil kommer også de mange flotte bygninger i sydeuropæisk stil, der oser af lokalhistorie. Bl.a. har byen været under beskyttelse af Ridderordenen af Santiago. Fra byen Ayamonte er det muligt at sejle over floden Guadiana, der adskiller Spanien og Portugal.
På den anden side af Guadiana-floden, finder du den portugisiske by Villa Real Santo Antonio. Sejlturen over floden kost ca. 2 euro hver vej og kan varmt anbefales.
Vi har faste green2green medarbejdere bosat på Costa de la Luz i vinterhalvåret, hvor vores medarbejdere er til rådighed ved spørgsmål og praktiske opgaver samt i lufthavnen ved ankomst og afrejse med vores egne golffly.
Pakken indeholder
- Flyrejsen til Faro (Aarhus / København)
- 7 nætter i delt dobbeltværelse
- Halvpension
- 3 runder golf på Isla Canela Old & Links
- 1 runde golf på Islantilla
- 1 runde golf på Bellavista
- Billeje fra lufthavnen inkl. fri km. til 2 pers.
EFTERÅR 2024 | FLYREJSE | FLYTIDER | PRIS PER PERSON | BESTILLING |
4. oktober | Aarhus - Faro | 9.295,- | BESTIL | |
6. oktober | København - Faro | 9.695 | BESTIL |
Ønsker du at ændre i ovenstående pakkerejse?
Klik på forespørgsel i toppen af siden for at få et uforpligtende tilbud, der er skræddersyet dine/jeres ønsker.