Generelt
El Rompido resortet er efterhånden en kendt favorit hos danske golfspillere. Resortet ligger tæt ved fiskerbyen af samme navn og lige udenfor døren til dette luksuriøse hotel findes to fremragende golfbaner.
Hotellet – Precise Resort El Rompido – The Hotel
El Rompido The Hotel er et komplet golfresort med 2 golfbaner, som ligger i et yderst naturskønt område.
Opholdet er i dobbeltværelser af høj standard. De 196 værelser har sove/opholdsrum, flot badeværelse, tv, air-condition, hårtørre, minibar, pengeskab. Alle med balkon og udsigt. Til rådighed er også frit internet og fri parkering og uden- og indendørs svømmebassin mm.
Opholdet er med Semi All Inclusive – morgenmad og middag, samt drikkevarer fra 17.00 til 24.00.
Måltider og drinks indtages i stedets restaurant Binidali og barerne La Galea og Son Saura. Semi All Inclusive gælder ikke i lejlighedskomplekset The Club, i golfklubben eller på golfbanerne. På resortet ligger i øvrigt et mindre supermarked, kun 100 meter fra hotellets reception.
Golf
Golfspillet er på El Rompido North og El Rompido South. Begge lige uden for døren. De har høj kvalitet, med udfordringer for en hver og den skønne natur med forskellige udsigter over Atlanterhavet kan nydes i fulde drag. Der er et selvstændigt klubhus med proshop, restaurant, omklædningsfaciliteter – dertil træningsfaciliteter ved begge golfbaner. Det er endvidere muligt at opbevare golfudstyret i klubhuset hele ugen – mod en lille symbolsk betaling.
I området findes flere golfbaner af god kvalitet – nævnes skal især La Monacilla (Olazabel design) eller Quinta do Vale og Monte Rei i Portugal.
Sidst nævnte er ved utallige kårringer blev udnævnt som Portugals bedste golfbane.
Området
Den lille fiskerlandsby, El Rompido, ligger blot 98km fra Faro lufthavn og 125km fra Sevilla.
Resortet ligger i Huelva regionen hvor byen af samme navn er “hovedstad”. Her ligger mange gode oplevelser og venter på dig. Nævnes kan Columbus skibene, spændende arkitektur og spansk gastronomi.
Dertil kommer de nærliggende strande, som er blandt de mest populære i Spanien.
Der er flere muligheder for spændende udflugter i området, som eksempelvis gælder besøg på vingården Bodegas Olieveros eller Jabugo skinkeproducenten Eiriz.
Dette findes i den nordlige del af regionen, hvor man desuden kan besøge Minas de Riotinto som bjergtager enhver besøgende.
Vi har i forår og efterår en fast green2green medarbejder bosat på El Rompido. Medarbejderen er til rådighed ved spørgsmål og praktiske opgaver samt i Faro / Sevilla lufthavn ved ankomst og afrejse med vores egne golffly!