Station Hotel Aberdeen
Aberdeen er olieindustriens hovedby, men også udgangspunktet til et fantastisk golfområde med mange oversete linksbaner.
Den korte flytid fra Danmark, er Aberdeen ideelt for en kortere golfrejse.
Hotellet
Station Hotel Aberdeen ligger lige i hjertet af Aberdeen by, og er et hyggeligt hotel med liv omkring sig.
Byen er den tredje største i Skotland og har lige under 200.000 indbyggere.
Aberdeen har en helt særlig atmosfære og på byens pubs og især i Union Street lige bag hotellet, har liv året rundt.
Opholdet indeholder morgenmad, og hotellets egen bar og restaurant kan varmt anbefales.
Golf
Nedenfor findes to golfpakker, som er vores oplæg til hvordan din rejse til Aberdeen kan se ud.
Pakkerne er dog fleksible og kan skræddersyes efter egne ønsker til golf programmet.
Herunder kan du læse lidt om golfbanerne:
Murcar Golf Links er en af områdets mest kendte golfbaner, som har en lang historie bag sig.
Banen ligger helt ud til havet og er designet af James Braid og blev til i 1909.
Fra centrum af Aberdeen er der blot 10 minutter til Murcar Golf Links, som i øvrigt er nabo til Royal Aberdeen.
Glæd dig til en klassisk linksbane, som igennem årene har været vært ved flere store mesterskaber!
De oprindelige 9 huller på Newburgh Golf Club går helt tilbage til 1888, og beskrives af Top 100 golf courses således “Old fashioned links-golf at its finest”.
Først i 1994 tilføjede man 9 nye huller til Newburgh, som sammen med de “gamle” 9 huller tilbyder en traditionel links oplevelse.
Peterhead Golf Club går helt tilbage til 1841 og er dermed en af verdens ældste golfbaner!
Banen ligger lidt længere fra Aberdeen end de øvrige baner, men køreturen på de små 35 minutter er det hele værd.
Oplevelsen der venter dig på Peterhead er golf, som det blev spillet og det vil du sent glemme.
I den tungere ende af skalaen findes Royal Aberdeen Golf Club, som af mange betragtes som en Skotlands bedste golfbaner.
Banen er en af verdens absolut ældste baner og ligger ligesom Murcar lige i den nordlige del af Aberdeen, små 10 minutters kørsel fra hotellet.
Royal Aberdeen er altid fast inventar på listen over verdens 100 bedste golfbaner. En oplevelse for livet!
Modsat de øvrige baner, så er Trump International Golf Links en helt ny bane i et fantastisk golf område.
Banen åbnede i 2012 og ligger i et enestående stykke land i mellem Murcar og Cruden Bay Golf Club.
Ejeren behøver næppe yderligere introduktion, og uanset hvad ens holdning til ham er, så er banen fuldkomment fantastisk.
Så hvis du gerne vil spille en moderne linksbane, så er denne Martin Hawtree perle et unikum du aldrig vil glemme.
Cruden Bay er en klassisk skotsk linksbane. Banen, der kan føres tilbage til 1899, blev oprindeligt, på foranledning af det skotske jernbaneselskab, designet af Old Tom Morris og Archie Simpson.
En golfrunde på Cruden Bay byder på masser af blinde slag, en ofte stiv kuling stående ind fra havet, kuperede fairways og et råt landskab med høje klitter, som betyder, at spilleren får brug for al den præcision og omtanke, som kan mobiliseres på dagen. Greens er ofte formet som en omvendt bowlerhat, hvor alle løse slag ruller af greens. Cruden Bay er i sandhed en udfordrende test, ikke mindst mentalt.
Området
Fra Danmark er der gode direkte forbindelser til denne hyggelige skotske by. Aberdeen er fuld af liv, med mange restauranter og pubber, samt natklubber indrettet de mest mærkelige steder. Byen har også flotte forretninger og kørevejen er ikke langt til skotternes nationaldrik – whisky og whisky destillerierne.
Pakken indeholder
Pakke 1 (Value for money)
- Flyrejsen Esbjerg / Billund / København - Aberdeen t/r
- Transport af golfbag & kuffert
- 4 nætters ophold i dobbeltværelse
- Morgenmad
- 1 runde golf på Murcar Golf Links
- 1 runde golf på Newburgh
- 1 runde golf på Peterhead Golf Club eller Royal Montrose
- Mindre lejebil i hele perioden for 2 personer/4 personer
Pris per person: FRA DKK 8.995
Pakke 2 (Bucket list)
- Flyrejsen til Aberdeen - eller Edinburgh
- Transport af golfbag
- 4 nætters ophold i dobbeltværelse
- Morgenmad
- 1 runde golf på Royal Aberdeen
- 1 runde golf på Trump International
- 1 runde golf på Cruden Bay
- Mindre lejebil i hele perioden for 2 personer/4 personer
Pris per person: FRA DKK 12.495