Vilnius Grand Resort
Lige uden for Vilnius ligger denne perle af et golfresort. Her kombineres lækkert golfspil på resortets bane, med rendyrket afslapning i resortets store spa.
Hotellet:
Hotellet ligger i naturskønne omgivelser lige ud til resortets golfbane. Værelserne er udført i et moderne stilrent design, og indeholder alle nødvendige fornødenheder. Værelserne har en fantastisk udsigt udover enten golfbanen eller den omkringliggende natur. Hotellet råder over intet mindre end FEM restauranter, som byder på alt det europæiske til det asiatiske køkken. Her skal restauranten Bora Bora nævnes for dens fantastiske beliggenhed, hvor maden nydes udendørs ved resortets smukke sø, med udsigt til golfbanen. Ydermere er der fri adgang til pool, sauna og resortets store spa- & wellnessafdeling, som tilbyder en lang række forskellige faciliteter. Dertil kan der tilkøbes en lang række forskellige spabehandlinger og massager. Der er også mulighed for at holde sig aktiv i hotellets fitness-center, hvor der kan tilkøbes træning med en personlig træner og tilmelde sig holdtræninger.
Golf:
Resortets golfbane åbnede i 2009 og er en par 72-bane på 6.312 m. Banen er udfordrende for begynder såvel som øvede, og er kendetegnet ved det omkringliggende landskab og de fornemme træningsfacilitet, som indbefatter driving range, putting green og træningsbunkers. Der findes vandhazarder på 13 af banens huller, som udfordrer selv de bedste golfspillere.
Området:
Vilnius Grand Resort ligger 20 minutters kørsel udenfor Litauens smukke hovedstad Vilnius, som man med fordel kan besøge under sit ophold. Vilnius er kendt for sin fantastiske barokke arkitektur, og den gamle bydel er optaget på UNESCO’s verdensarvsliste. Derudover emmer Vilnius også af historie, hvor man kan gå på opdagelse i Litauens fortid som tidligere del af Sovjetunionen.
Pakken indeholder
- Flyrejse til Vilnius tur/retur
- Transport af golfbag & kuffert
- 4 nætter i dobbeltværelse
- Morgenmad
- Fri adgang til spa
- 3 runder golf på The V Golf Club
- Transfer fra lufthavn til hotel
Flyafgange:
2024 | FLYREJSE | FLYTIDER | PRIS PER PERSON | BESTILLING |
7. maj | Billund - Vilnius | 5.995,- | BESTIL | |
14. maj | Billund - Vilnius | 5.995,- | BESTIL | |
21. maj | Billund - Vilnius | 5.995,- | BESTIL | |
4. juni | Billund - Vilnius | 5.995,- | BESTIL | |
11. juni | Billund - Vilnius | 5.995,- | BESTIL | |
18. juni | Billund - Vilnius | 5.995,- | BESTIL |