Wora Bura Hua Hin Resort & Spa
Wora Bura er et virkeligt dejligt resort bygget i en blanding af kolonistil og asiatisk stil med meget smukt træskærerarbejde og mange andre fine arkitektoniske detaljer.
Hotellet
Resortet ligger i fred og ro på en stikvej ned til havet ca. 5 km syd for Hua Hin med masser af gode restauranter, bl.a. El Fresco på Lets Sea, inden for gåafstand.
Resortets egen restaurant ligger i haven lige før trapperne ned til stranden. Inden for gåafstand finder I også en 7-Eleven, et supermarked og diverse day-spa’er, der tilbyder massage til fornuftige priser.
Midt i resortets frodige have og med udsigt over vandet er der anlagt en smuk og lang pool, som understreger den oaselignende stemning, der præger hele resortet.
De rummelige værelser er naturligvis også smukt indrettet med mørke trægulve og fine møbler med et strejf af kolonial charme, og de byder på alle tænkelige faciliteter.
Alle værelser har balkon eller terrasse med udsigt over grønne områder. Vi benytter som standard Deluxe-værelser, men det er muligt at opgradere til bedre værelses-kategorier imod tillæg.
Gode måltider indtages ude eller inde i den store hovedrestaurant, i den mindre restaurant på stranden (kun åbent i højsæsonen) eller ved poolbaren, og i spaen kan I nyde forskellige behandlinger, der kombinerer vestlige og asiatiske metoder.
Der tilbydes gratis shuttlebus til centrum af Hua Hin, og der findes også et lille marked i gåafstand fra resortet, som dog kun har åbent i weekenderne.
Golf
Golfpakken kan tilpasses ud fra jeres specifikke ønsker, men vi har inkluderet vores foretrukne pakke som standard.
Du har hele seks golfrunder inkluderet i din rejse, og det er inklusive shuttle service og caddie. Du spiller golf på fire forskellige baner. Golfbanerne har hver deres forskellighed, men fælles er, at du spiller på udvalgte baner tæt ved resortet og alle med stor variation, der dels er udvalgt geografisk bekvemt, men også alle med en stor golfmæssig oplevelse. Du kan godt glæde dig til en uforglemmelig golfrejse i Hua Hin.
Området
Når du ikke spiller golf, kan du udforske Hua Hin og opleve den autentiske by med thailandsk charme. Byen er ikke kun populær blandt udenlandske turister. Den thailandske kongefamilie holder også jævnligt ferie her, og derfor kaldes det også kongens ferieby. Besøg de lokale natmarkeder i byen, elefant-lejre eller en heldags udflugt til Khao Yai Nationalpark.
Pakken indeholder
- Flyrejsen til Bangkok
- Transport af golfbag & kuffert
- 13 nætters ophold i deluxe dobbeltværelser
- 6 runder golf inklusiv caddie fee 2 x Seapine 2 x Majestic Creek 2 x Pineapple valley
- Privat transfer til og fra golfbanerne
- Privat transfer fra lufthavn til resort
Pris pr person fra: kr. 20.495,-
Ønsker du at ændre i ovenstående pakkerejse?
Klik på forespørgsel i toppen af siden for at få et uforpligtende tilbud, der er skræddersyet dine/jeres ønsker.