Savoy Palace
Funchal, MadeiraUnfortunately no tours were found.
Madeira
Velkommen til den billedskønne Atlanterhavsperle, Madeira. Øen, der byder på en særdeles farverig og spektakulær natur i perfekt kombination med det charmerende og pulserende byliv i den lille storby, Funchal. Øen har året rundt et indbydende klima, og er ideelt til dig, der ønsker en oplevelsesrig ferie med plads til afslapning i imponerende omgivelser. Læs med herunder, hvor vi giver vores varmeste anbefalinger til, hvad du skal opleve på din ferie.
Et prisbelønnet rejsemål
Portugisiske Madeira ligger nord for de Kanariske Øer ud for Marokko, og er med sine 737 km2 nogenlunde på størrelse med Bornholm, men de to øer er på ingen måde sammenlignelige når det kommer til landskabet. 90% af Madeiras areal består nemlig af bjerge, og når på det højeste punkt ved bjergtoppen, Pico Ruivo, helt op i 1.862 meters højde. Bjergene giver et utal af spektakulære udsigtspunkter og indrammer harmonisk de lavtliggende dale og kyststrækninger ved de charmerende byer.
Madeira byder generelt på dejlige byer, spændende seværdigheder, lunt badevand og et utal af oplevelsesmuligheder. Her er aldrig hverken for koldt eller for varmt, og det behagelige klima medvirker til, at man året rundt kan nyde godt af Madeiras byliv og natur – f.eks. på de mange imponerende udflugtsmuligheder. Der er ingen tvivl om, at øen især er kendt for sin spektakulære flora og natur, men Madeira er også værd at fremhæve for det pulserende liv, den skønne portugisiske livsstil og dets helt egen historie.
Udforsk Funchal
Funchal er med sine godt 104.000 indbyggere øens hovedby, og er også her vores hoteller er at finde. Funchal er generelt et af de rigeste områder i Portugal og du vil opleve en moderne by kombineret med en spændende kulturarv, heriblandt byens mange imponerende parker og den flotte katedral, der er en af de ældste bygninger på øen. Rent størrelsesmæssigt kan byen sammenlignes med en mellemstor dansk provinsby, hvor de fleste seværdigheder er koncentreret omkring bymidten, så det kan anbefales at gå på opdagelse til fods og samtidig nyde den klare, rene havluft. Funchal ligger nemlig lige ud til kysten på den sydlige del af øen, og ligger smukt indrammet af klipperne, som danner en beskyttende ring som et gammelt romersk amfiteater med Funchal som hovedscenen.
Sprog | Portugisisk |
---|---|
Valuta | Euro |
Indbyggere (ca.) | 253.945 |
Areal (km2) | 801 |
Country name | Portugal |