Thailand
Thailand har det hele! Alt fra frodig regnskov i nord, til fabelagtige palmestrande i syd. Ligegyldigt hvilken thailandsk destination der er målet, står green2green parat til at skræddersy golfrejser til Thailand, ud fra individuelle ønsker og interesser.
Fra Danmark går flyrejsen til landets pulserende hovedstad, Bangkok, der absolut skal opleves, når turen går til Thailand. Derfor er det oplagt, at spendere et par dage i Bangkok ved ankomst til- eller afrejse fra Thailand, og derved kombinere storbyliv med spil på fabelagtige golfbaner og badeferie i enten Hua Hin eller Pattaya.
Thailand er verden rundt kendt som smilets land grundet befolkningens gæstfrihed, hjertevarme og imødekommenhed. En varm og venlig velkomst er garanteret, ligegyldigt hvilken del af landet man rejser til. Der hersker ingen tvivl om, at Thailand af mange årsager er Sydøstasiens mest populære golfdestination – det tropiske klima, med solskin året rundet, egner sig særligt godt til golfspil, og mange af Thailands golfbaner er helt spektakulære. Golfspillet i Thailand foregår altid med private caddies, og på nogle af Sydøstasiens smukkeste og mest udfordrende golfbaner, med hurtige greens, store bunkers og velplejede fairways.
Bangkok er en enormt stor metropol i konstant bevægelse. Byens farvestrålende gader, smagfulde gadekøkkener og livlige markeder, kan eksempelvis besøges med en tuk-tuk, der oftest bliver kørt af en halvgammel, charmerende thailandsk mand. Bangkok gemmer på et utal af smukke kulturskatte, som byen med stolthed har bevaret – for eksempel det imponerende kongepalads, Grand Palace, eller det storslåede, guldbelagte, buddhistiske tempel, Wat Pho. Bangkok er så livlig, at også floden, Chao Praya, er blevet integreret i bylivet. På floden er der dagligt et stort antal bådture, både i aften- og dagtimerne, og flere steder er der såkaldte flydende markeder, hvor man blandt andet kan købe frugt og grøntsager af lokale, der sælger direkte fra deres longboats langs kajen.
Thailand har langt mere at byde på, end en fascinerende hovedstad og fabelagtige golfbaner. Landet omkredser Siambugten, der med dens farverige koralrev, rige undervandsliv og krystalklare vand, er et exceptionelt godt sted at dykke og snorkle. Til lands er det thailandske dyreliv også yderst imponerende. Her kan man blandt andet tage på elefanttrekking, eller gå rundt blandt fritlevende aber og andre spændende dyr, i et af landets mange naturreservater. Thailands bjergtagende natur byder på alt fra overdådige vandfald, storslåede bjerge og spidse klipper, til kilometer lange sandstrande, hvor man kan slappe af i skyggen fra en palme.
green2green er specialister i, at sammensætte golfrejser til Bangkok og enten Hua Hin eller Pattaya, men har også stor ekspertise i, at arrangere golfrejser til Chiang Mai, Chiang Rai, River Kwai og Phuket, og desuden også rundrejser, hvor man kombinerer flere forskellige rejsemål i Thailand. Kontakt os endelig – green2green vil meget gerne være behjælpelige med, at sammensætte drømmegolfrejsen til Thailand.
Sprog | Thai |
---|---|
Valuta | Baht |
Indbyggere (ca.) | 65.360.096 mio. |
Areal (km2) | 514.000 |
Country name | Thailand |