Peralada – Sensommergolf, vin og charme
Rejs med green2green & vores matchledere til skøn golf og lokal Peralada vin 2023!
Hotel Peralada Wine Spa & Golf er et nydeligt og elegant 5 stjernet resort. Hotellet byder på middelalderstemning, fantastiske vine, gastronomi og en enestående resortbane i skønne naturomgivelser.
Ugens 3 runder vil selvfølgelig indeholde matcher i forskellige formater. Du spiller dog altid din egen bold, alle 18 huller. Der spilles i en eller to rækker, afhængig af spilleform og deltagerantal. Starttider og holdsammensætninger oplyses af matchlederne på resortet, og selvfølgelig er der præmier til de bedste.
Det hele foregår i selskab med vores kompetente matchledere , der vil være værter for denne spændende matchtur.
Flyrejsen
Flyrejsen er med KLM via Amsterdam til Barcelona:
Fra København
Udrejse 23. september 2023 | CPH-Amsterdam-Barcelona | 06:00 - 07:25 / 08:15- 10:25 |
Hjemrejse 27. september 2023 | Barcelona-Amsterdam-CPH | 13:20 - 15:45/ 17:00 - 18:20 |
Fra Billund
Udrejse 23. september 2023 | Billund-Amsterdam-Barcelona | 06:00 - 07:10 / 08:15 - 10:25 |
Hjemrejse 27. september 2023 | Barcelona-Amsterdam-Billund | 13:20 - 15:45 / 16:45 - 17:50 |
Tilladt bagage er 23KG kuffert, 23KG golfbag og 8KG håndbagage. Tilladt bagage er betinget medlemskab af KLM Flying Blue bonusprogram.
Hotellet
Hotellet, Peralada Wine Spa & Golf, består af blot 64 værelser og suiter. Hotellet oser af atmosfære og indretningen er typisk spansk med bevarede detaljer fra hvad der engang var et kloster. Fra hotelværelserne er der udsigt enten til golfbanen, Albera bjergkæden eller middelalderbyen Peralada.
Hotellet byder på to restauranter, LOlivera og Masia Peralada, hvor man virkelig kan forkæle sig selv efter en lang dag på golfbanen. Er man til gastronomi af den slags, som kaster Michelin stjerner af sig, så ligger der flere restauranter i området. Nævnes skal især El Celler de Can Roca, som to gange har været udnævnt som verdens bedste restaurant. Hotellet har også Spaniens eneste Wine Spa. I det gamle kloster har man indrettet en spa afdeling, som sætter tempoet helt ned. De mange behandlingsmuligheder, som tilbydes bygger på Peralada’s gamle traditioner for vindyrkning. Den gamle teknik stammer helt tilbage fra romernes tid i området.
Golfbanerne
Rejsen indeholder 3 runder golf på Peralada Golf, der ligger i forlængelse af hotellet.
Golfbanen – Peralada Golf Club – ligger i forbindelse med hotellet. Den flotte bane byder på enestående natur og udsigt til Pyrenæerne. Banen er relativt flad og der er brede fairways og store greens, som gør det let for alle spillere. Banen var i 1995 vært for Catalan Open på European Tour, hvor den Irske Ryder Cup legende Phillip Walton vandt.
Transport
Der er arrangeret fælles transport mellem lufthavn og hotel.
Turleder
Finn og Lone Kristensen
Pakken indeholder
- Flyrejsen fra København eller Billund med KLM
- 4 nætters ophold i dobbeltværelser med morgenmad
- 4 middage med drikkevarer
- 3 runder golf på Peralada golf club
- Daglig indgang til Spa
- 1 x entre' til Casino Peralada
- Én vinsmagning med 3 Peralada vine i "The New Winery
- Match og turledelse, indlagte turneringer og præmier mm.
- Transfer mellem lufthavn og resort
Pris per person: DKK 9.995