Generelt

Vadehavet er et helt unikt naturområde og det er samtidig også Danmarks største Nationalpark. En af de ting der gør Vadehavet så betagende, er tidevandet. To gange om dagen skal 1.000.000.000 m3 vand flyttes frem og tilbage. Der er derfor aldrig to dage der er ens på disse kanter. Enten står vandet stille som en swimmingpool eller også er det et stormende hav med høje bølger.
På turen bor vi på det berømte Hjerting Badehotel. Et ÆGTE badehotel smukt beliggende direkte med udsigt til Vadehavet. Hotellet råder over en fantastisk gourmet restaurant, som kommer til at danne rammen for vores hyggelige arrangement. Derudover råder hotellet over et mindre wellness, som frit kan afbenyttes på turen. Er vejret godt har hotellet havkajakker og hyggelige strandstole direkte på stranden.
Hotellet er beliggende 9 km. nordvest for Esbjerg centrum i Hjerting og der er derfor kort afstand til både Breinholtgård, Blåvandshug og Esbjerg Golfklub.

På turen skal vi opleve nogle af Danmarks absolut bedste golfbaner. Vi spiller tre runder golf på henholdsvis Esbjerg, Breinholtgård og Blåvandshug.

Blåvandshug Golfklub ligger nord for Esbjerg og særdeles tæt ved havet og Ho Bugt. Banen har 9 åbne huller og 9 huller hvor der spilles i skoven.
Hvor Nationalpark Vadehavet har sin nordlige grænse ved Ho og Blåvand, findes også indgangen til Naturpark Vesterhavet.
Netop her mellem Ho og Skallingen ligger Blåvandshuk Golf midt i de naturskønne omgivelser med Ho Bugt som kulisse.
En dejlig golfbane som er forholdsvis flad og kan gås rundt af de fleste.

Breinholtgård Golf Klub ligger i et skønt naturområde med masser af lyng, skov og hede. Vi skal på turen spille mesterskabsbanerne Skoven og Sletten. Som navnene antyder byder forni på masser af skov og bagni på mere åbent terræn. Banen afsluttes på det netop nye hul 18, som byder på et storslået par 3-hul over vand med klubhuset som scene i baggrunden.

Esbjerg Golf Klub byder på 2 skønne baner i Nationalpark Vadehavet. Marbækbanen som åbnede i 1975 er designet af den danske golfbanearkitekt Frederik Dreyer og bliver ofte fremhævet som en af de absolut bedste i Danmark. banen har faktisk så høj standard at Golf Digest i 2016 har kåret den som nr. 9 blandt Nordens bedste golfbaner.

 

DATO:
23. til 26. juni 2022

PROGRAM:
23. juni: 1. runde golf fra kl. 12:30 på Blåvandshug Golfklub
23. juni: Middag på Hjerting Badehotel kl. 19:30

24. juni: Morgenmad på Hjerting Badehotel
24. juni: 2. runde golf fra kl. 09:30 på Breinholdtgaard Golfklub
24. juni: Middag på Hjerting Badehotel kl. 19:00

25. juni: Morgenmad på Hjerting Badehotel
25. juni: 3. runde golf fra kl. 11:00 på Esbjerg Golf Klub (Marbæk banen)
25. juni: Middag, afslutning og præmieoverrækkelse kl. 19:30 på Hjerting Badehotel

26. juni: Morgenmad på Hjerting Badehotel

Turneringen vil bestå af 3 runder golf og startliste for 1. runde offentliggøres inden afrejse.

Rejsedokumenter og program fremsendes ca. 1 uge før afrejse.

Der er maksimalt plads til 26 deltagere.

Turleder

Torben Vind

Pakken indeholder

  • 3 nætters ophold i dobbeltværelse på Hjerting Badehotel
  • Morgenmad
  • 3 middage uden drikkevarer
  • 1 runde golf på Blåvandshug Golfklub
  • 1 runde golf på Breinholtgård Golf Klub
  • 1 runde golf på Esbjerg Golf Klub (Marbæk banen)
  • Matchledelse, turneringer, præmier mm.

Pris per person: DKK 4.695

Fradrag for ikke golfspillere: DKK 700 per person

Bestilling

Vælg udrejsedato i kalenderen.

I dag
Valgte
Ledige
Ikke ledige