Generelt

Tag på matchtur med Pro Carsten Klingenberg til det nyrenoverede Doubletree by Hilton Islantilla Golf Resort!

Sevilla lufthavn ligger cirka 1,45 times kørsel fra Islantilla, der ligger 15 km fra grænsen mellem Spanien og Portugal – og tæt ved Atlanterhavet med brede og skønne sandstrande.

Islantilla Golf Resort har i 2020 gennemgået en større renovering af hotellets faciliteter, og værelser og vil derfor fremstå knivskarpt til denne matchtur. Vi glæder os meget, til at byde jer velkommen i de moderne omgivelser!

Matchturen byder på 5 dage med fri golf med gratis trolley, hvor der selvfølgelig spilles turnering om lækre præmier. Der spilles i en/to rækker afhængig af deltagerantal og matchform. Matcherne kan være, i par, hold eller individuelt. Man spiller altid egen bold alle 18 huller, og der reguleres ikke handicaps i løbet af ugen.

Starttider og holdsammensætning oplyses af matchleder Carsten Klingenberg på resortet.
Samtidig tilbyder Carsten Klingenberg gratis undervisning inklusive træningsbolde, så skulle svinget drille i løbet af ugen, er der rig mulighed for at få dette rettet.

På fridagen kan der eventuelt spilles en ekstra runde golf på Islantilla, eller en af de nærliggende baner (mod betaling), eller tage en tur til Ayamonte og spise Jamón Iberico (Sortfodskinke) på en lokal restaurant.

Skal du med til til sydens sol? Bestil din rejse i dag!

Flyrejsen

Flyrejsen er med DAT

Udrejse tirsdag 26. oktober 2021 Billund til Sevilla 08.00/ 12.00
Hjemrejse tirsdag 2. november 2021 Sevilla til Billund 12.35/ 16.40

Tilladt bagage er 15kg kuffert, 15kg golfbag og 8 kg håndbagage.

Hotellet

Resortet har 204 værelser med alle moderne faciliteter. Værelserne er i dejlige lyse farver og moderne indrettet. Alle værelser har tilhørende balkon eller terrasse med udsigt til det omkringliggende område.

Opholdet er med halvpension - morgenbuffet og aftenbuffet, der indtages i resortets restaurant. Der er også inkluderet drikkevarer, øl-vin-vand, til middagene. Temaet for aftenbuffeten skifter flere gange i løbet af ugen, og stedet har fået nyt fokus på madens kvalitet.

På hotellet findes en meget hyggelig bar og et stort terrasseområde.

I vinterhalvåret er der opvarmet indendørs svømmebassin med tilhørende boblebad. Der findes også en mindre spa- og beauty afdeling, der kan benyttes mod betaling af entre.

I området kan man finde flere lokale seværdigheder. Kun 800m væk fra hotellet finder man den lækre sandsstrand, samt Islantilla Shopping center, hvor man kan finde en række butikker at snuse lidt rundt i.

Golfbanerne

Islantilla Golf Club har 27 krævende huller, hvor du ofte bør lade driveren blive i golfbagen!
Lige ved resortets hoveddør ligger golfbanens klubhus samt hul 1, 10 og 19, der er startsted for de tre 9-hullers sløjfer.
Golftræningsfaciliteterne ligger lige bag hotellet også og består således af 65 udslagssteder, dels overdækket, dels på græs,
endvidere putting green og indspilsgreen med 3 bunkers.

Transport

Der er fælles bustransport mellem Sevilla lufthavn og resort.

Turleder

Carsten Klingenberg

Pakken indeholder

  • Flyrejsen Billund til Sevilla
  • Transport af bagage, kuffert, golfbag og håndbagage
  • 7 nætters ophold i delt dobbeltværelse
  • Halvpension - morgenbuffet og aftenbuffet
  • 5 runder golf med trolley
  • Gratis undervisning
  • Tee times alle 5 dage fra Kl. 10.00
  • Transfer / bustransport mellem lufthavn og Islantilla
  • Matcher med præmier

Pris per person: DKK 9.495

Bestilling

Vælg udrejsedato i kalenderen.

I dag
Valgte
Ledige
Ikke ledige

Sevilla

SevillaSolrige Sevilla er hovedstad i den sydligste af Spaniens regioner, Andalusien. Byen, hvor appelsintræerne blomstrer året rundt, er rig på kulturarv fra alle verdens hjørner, da flere folkefærd gennem årene har slået bymurene ned, og invaderet den gamle handelsstad. En spændende arabisk kulturarv er fremtrædende ligegyldigt hvilken bydel man bevæger sig i, og både maurisk Læs mere

Spanien

SpanienSpanien er så meget mere end grisefest og sangria! Som de fleste golfspillere ved, byder Spanien på pragtfulde golfbaner samt hoteller af høj standard og med god beliggenhed. Læs meget mere om vores hoteller og golfbaner på Costa del Sol, Costa Brava, Costa de la Luz, Costa Blanca, Provincia de Cadiz og Mallorca.Læs mere