Generelt

Deltag i en spændende anderledes 14-dages rejse i Thailand, hvor turen er en blanding af golf og kulturelle oplevelser i Nakhon Ratchasima provinsen nordøst for Bangkok.

Jim Sørensen, der har 40 års erfaring fra fotobranchen, er, sammen med sin thailandske hustru, Jirapa, rejseleder på denne spændende tur rundt i Korat provinsen. Turen afvikles som en golfrejse, men med ekstra fokus på de indlagte kulturelle oplevelser og et stort samvær i gruppen.

Du kommer tættere på det rigtige Thailand end på mange andre golfrejser. Der er hverken strand, barer eller thailandsk natteliv på repertoiret, men der er rig lejlighed til ekstraordinære oplevelser og afslapning ved swimmingpools, der findes på alle hotellerne. Desuden kommer I på udflugterne ud at opleve nogle af de mindre thailandske byer og smukke landskaber, hvor der er mulighed for at tage nogle fantastiske fotografier. Jim vil også, alt efter gruppens ønske, undervejs dele ud af sine fotografiske kundskaber.

Flyrejsen

Flyrejsen fra Danmark er med Thai Airways direkte til Bangkok:

Udrejse
Torsdag 15. november 2018 København til Bangkok 13:50-06:20
Hjemrejse
Torsdag 29. november 2018 Bangkok til København 00:50-06:35

Ankomst til Bangkok er fredag den 16. november 2018. Der er en tidsforskel på 6 timer mellem Danmark og Thailand.
Tilladt bagage på Thai Airways er 30 kg i alt kuffert og golfbag, samt 7 kg håndbagage.
Thai Airways er medlem af Star Alliance og dets bonussystem.

Hotellet

På hele rejsen bor man på absolut flotte og dejlige hoteller - alle dage med morgenmad.

Fra 16. til 19. november 2018 - 3 nætter - på Rancho Charnvee Resort & Country Club
Fra 19. til 25. november 2018 - 6 nætter - på Dusit Princess Korat
Fra 25. til 28. november 2018 - 3 nætter - på Mountain Creek Golf Resort

Golf

Der indgår 7 dage med golfspil på rejsen. Til alle runderne indgår obligatorisk, og betalt, caddy. Drikkepenge (tip) skal afregnes individuelt og man skal forvente at skulle betale ca. 300-400 Baht per runde (DKK 60-80). Caddiernes engelskkundskaber er nok meget svingende, men en oplevelse.
Der spilles 2 runder på Rancho Charnvee, 2 runder på Korat Country Club og 2 runder på Mountain Creek - sidstnævnte er designet af Seve Ballesteros. Endvidere er der indlagt en lokal oplevelse på Tiger Golf Club. Det er en militærbane, som Jim har kontakt til.

Transport

Al transport mellem lufthavn, hoteller, golfbaner og udflugtssteder foregår i egen bus.

Ekstra

Udflugter
Som det fremgår af dag-til-dag programmet er der indlagt mange udflugter, hvor man er i Jims og hustruens rigtig gode hænder. Alle de nævnte ture indgår i rejsens pris, men man kan fra dag til dag beslutte, om man ønsker at deltage i det fulde program eller i stedet vil være på egen hånd.

Turleder

Jim Sørensen og hustru

Pakken indeholder

Følgende indgår i rejsens pris:
• Flyrejse fra København til Bangkok med Thai Airways
• Transport af golfbag og kuffert i alt 30 kg samt håndbagage 7 kg
• 3 nætter på Rancho Charnvee Resort & Country Club Khao Yai (5*) med morgenmad
• 6 nætter på Dusit Princess Korat Hotel (4*) med morgenmad
• 3 nætter på Mountain Creek Golf Resort (5*) med morgenmad
• 7 runder golf med caddy og transport til banerne
• Transport fra/til lufthavnen i Bangkok, hotellerne, udflugtssteder, golfbaner
• Udflugt til keramik byen Dan Kwian
• Udflugt til fiskerestaurant i Korat med en forudbestemt thai fiskemenu
• Udflugt til Phimai Historiske Park
• Udflugt til Elefanttempel i Dan Khun Thot
• Udflugt til Wat Non Kum Tempel i Sikhio
• Afslutningsmiddag på Mountain Creek Golf Resort
• Turledelse med indlagt turnering med præmier

Følgende indgår ikke i prisen:
• Forsikringer
• Drikkepenge
• Forplejning ud over ovennævnte
• Personlige omkostninger
* Tillæg for enkeltværelse DKK 4.500

Turen gennemføres sammen med green2green ved minimum 10 og maksimalt 18 deltagere.
Sidste tilmeldingsfrist er 17. oktober 2018.

Rejseplanen

15/11-18 Afrejse fra København.

16/11-18 Ankomst til Bangkok og dernæst med bus i ca. 2 timer til Pak Chong området, hvor vi skal bo på det eksklusive resort; Rancho Charnvee Resort & Country Club Khao Yai (5*)

17/11-18 Vi spiller golf på resortets private bane og nyder resten af dagen i de flotte omgivelser eller ved poolen.

18/11-18 Vi spiller golf på resortets private bane og nyder resten af dagen i de flotte omgivelser eller ved poolen.

19/11-18 Vi kører efter morgenmaden mod Korat (Nakhon Ratchasima), hvor vi skal bo på Dusit Princess Korat Hotel (4*) På vejen besøger vi den lille by Dan Kwian, der ligger lidt udenfor Korat. Hele området omkring Dan Kwian er kendt for sin keramik- og kunsthåndværk produktion.

20/11-18 Vi spiller golf på Korat Country Club, der ligger i udkanten af Korat. Om aftenen spiser vi på fiskerestaurant lidt udenfor Korat, hvor der er en helt speciel atmosfære med levende musik og sandsynligvis kun os som europæere.

21/11-18 Udflugt til Phimai Historiske Park, som var et af de vigtigste templer i det gamle Khmer rige, der for tusinde år siden udgjorde dette område. Templet i Phimai er umiddelbart en kopi af det kendte Angkor Wat Tempel i Cambodia.

22/11-18 Vi spiller golf på Tiger Golf Club, der er militærets golfbane i udkanten af Korat. Vi spiller 27 huller på den mindre bane. Om aftenen tager de, der har lyst med til Korats meget store aftenmarked, hvor der er rig lejlighed til at fylde kufferterne med billige gaver til dem derhjemme, da alle priser på tøj og lign. er baseret på salg til de lokale.

23/11-18 Vi kører efter morgenmaden til byen Dan Khun Thot, hvor vi besøger det berømte elefanttempel Wat Ban Rai, der er lavet af 20 millioner stykker keramik. Om eftermiddagen er der mulighed for, at du kan besøge det helt nye og meget eksklusive indkøbscenter Terminal 21.

24/11-18 Vi spiller igen golf på Korat Country Club, der ligger i udkanten af Korat.

25/11-18 Efter morgenmaden kører vi i retning mod Mountain Creek Golf Resort (5*) Vi stopper på vejen i Sikhio, hvor vi besøger det meget smukke Wat Non Kum Tempel, der står som et vartegn ud til hovedvejen mod Bangkok.

26/11-18 Vi spiller golf på Mountain Creek Golf Resort; Seve Ballesteros designet bane.

27/11-18 Vi spiller igen golf på Mountain Creek Golf Resort og slapper af resten af dagen. Om aftenen er der fællesmiddag, hvor vi har præmieoverrækkelser for turens gennemgående golfturnering.

28/11-18 Vi kører sidst på dagen til lufthavnen i Bangkok, hvor der er afrejse over midnat.

29/11-18 Vi lander tidlig morgen i København.

Bestilling

Vælg udrejsedato i kalenderen.

I dag
Valgte
Ledige
Ikke ledige

Thailand

ThailandThailand har det hele! Alt fra frodig regnskov i nord, til fabelagtige palmestrande i syd. Ligegyldigt hvilken thailandsk destination der er målet, står green2green parat til at skræddersy golfrejser til Thailand, ud fra individuelle ønsker og interesser. Fra Danmark går flyrejsen til landets pulserende hovedstad, Bangkok, der absolut skal opleves, når turen går til Thailand. Læs mere