Generelt

Et hyggeligt og lukseriøst hotel på den uspolerede og frodige sydvestkyst venter på denne skønne matchtur. Resortet er bygget i en stil, der hylder øens afrikanske kulturarv. Frodige haver omgiver resortet, der er placeret mellem bjerge og hav, og du kan opleve spektakulær natur på vandreture eller i vandet. Bagved hotellet ligger hotellets egen golfbane og her skal vi spille en masse hyggelige runder.

På turen er der maksimalt plads til 23 deltagere og 1 rejseleder. Rejsen gennemføres ved minimum 15 deltagere og 1 rejseleder.

Flyrejsen

Flyrejsen er med Turkish Airlines fra Billund og København via Istanbul til Mauritius.

Fra København 

Ud mandag 28.februar 2022 CPH-Istanbul-Mauritius 18:00-23:15/ 02:20-13:10 (+1 dag)
Hjem lørdag 12. marts 2022 Mauritius-Istanbul-CPH 21:10-06:05/ 09:30-10:50 (+1 dag)

Fra Billund 

Ud mandag 28.februar 2022 Billund-Istanbul-Mauritius 17:45-23:10/ 02:20-13:10 (+1 dag)
Hjem lørdag 12. marts 2022 Mauritius-Istanbul-Billund 21:10-06:05/ 08:15-09:45 (+ 1dag)

Tilladt bagage er 20 kg kuffert, 20 kg golfbag og 8 kg håndbagage.

Hotellet

Et flot resort, der fremstår lyst og venligt. Alle værelser har balkon eller veranda, air-condition, pengeskab, minibar, hårtørre, fladskærms-TV og meget andet. Badeværelserne har både karbad og brusekabine.
Opholdet byder på en omfattende All Inclusive pakke med alle måltider og drikkevarer. Der findes flere restauranter og barer, herunder flotte Infinity Blue Bar og den indiske restaurant Zafarani. Så start måske dagen med fransk champagne fra kl.11.00! Selv minibarerne på værelserne fyldes dagligt med lokale øl og sodavand.
Resortet ligger i øvrigt direkte ud til en fantastisk indbydende og afslappende sandstrand. Man kan også kaste sig ud i en bred vifte af vandsportsaktiviteter, hvoraf de fleste er gratis.

Golfbanerne

Peter Matkovitch fik til opgave at forvandle den gamle sukkerrørs plantage til en storslået golfbane. Selvom forudsætningerne var ret så gode, da det let bølgende landskab ligger i den sydlige del af naturreservatet Bel Ombre, så må man sige at han er lykkedes til fulde. Banen er varieret og en herlig udfordring for alle typer golfspillere. På nogle teesteder står man henført og kigger ud over det turkisfarvede hav. Her findes desuden en drivingrange og en meget hyggelig 9 hullers par-3 bane. Sidst, men ikke mindst, har Heritage Golf et rigtig hyggeligt klubhus med en veranda, hvor man kan sidde i skyggen og kigge ud over 18. hul. De fleste husker nok også, at det var netop her Rasmus Højgaard vandt sin første Europatour sejr?

Transport

Alle transfers er inkluderet.

Turleder

Ole & Helle Pedersen

Pakken indeholder

  • Flyrejsen fra Billund eller København med Turkish Airlines
  • Transport af golfbag og kuffert
  • 11 nætter på Heritage Awali
  • All Inclusive på hotellet - gælder ikke i golfklubben
  • Daglig golf på Heritage Golf Club
  • Matcher, turneringsledelse og præmier
  • Alle transfers og guide service

Pris per person: DKK 24.495

 

Bestilling

Vælg udrejsedato i kalenderen.

I dag
Valgte
Ledige
Ikke ledige

Mauritius

MauritiusEt tropisk golf paradis. I det Indiske Ocean, 800 km øst for Madagascar, ligger Mauritius som en grøn smaragd, omgivet af det turkisblå hav, som skyller mod de kridhvide sandstrande i ly af koralrevet. Alene den lille tidsforskel på 3 timer fra Danmark er en stor fordel. Det er med til at gøre øen til Læs mere