Meliá Isla Canela Open
Rejs med til det nyrenoverede Meliá Isla Canela og deltag i Meliá Isla Canela Classic.
Det bliver et brag af en uge, og med vores Team green2green matchledere er der garanti for godt selskab!
Opholdet her på strandhotellet er med halvpension samt fem runder golf fordelt på to af de bedste baner i området. Vi skal på turen spille Isla Canela Old samt Isla Canela Links.
På de fem spilledage arrangerer vore dygtige Team green2green matchledere forskellige turneringer individuelt, i par, hold mm. Du spiller dog altid din egen bold, alle 18 huller.
Der spilles i en eller to rækker, afhængig af spilleform og deltagerantal. Starttider og holdsammensætninger oplyses af matchlederne på resortet, og selvfølgelig er der præmier til de bedste.
På fridagen vil det være muligt at tilkøbe en udflugt, eller en ekstra runde golf på nærliggende baner, hvor blandt andet en ekstra runde på Isla Canela ville være et oplagt valg, og ønsker man en helt særlig oplevelse, så vil det også være muligt at prøve kræfter med Portugals bedste golfbane, Monte Rei, som også kun ligger 3o min. fra hotellet.
Vi glæder os til at byde dig velkommen – bestil allerede i dag!
Max antal deltagere: 22
Hotellet
Dette eksklusive hotel er et udsøgt strandhotel beliggende ved grænsen mellem Portugal og Spanien. Hotellet er utrolig populært i sommerhalvåret, hvor stranden er helt magisk og meget populær for spanierne, som søger væk fra storbyerne.
Alle værelserne har sove/opholdsrum, et flot badeværelse, tv & aircondition, samt tilhørende balkon eller terrasse med dejlig udsigt. Til rådighed er også frit internet.
Opholdet indeholder halvpension – morgenmad og middage. Måltiderne indtages i hotellets restaurant der ligger med fin udsigt og en dejlig brise fra Atlanterhavet.
Golf
De to baner der spilles i løbet af ugen ligger en kort køretur fra hotellet.
Isla Canela Old banen, der er designet af Juan Catarineu, åbnede i 1993, og er flad og venlig at gå. Der findes flere vandhazarder samt masser af oliven- og appelsintræer. Banen er velholdt og undervejs på din golfrunde vil du opleve flere smukke udsigter, i denne skønne natur. For nyligt kunne åbningen af et nyt klubhus, ved Isla Canela Old Course, fejres. Her er det oplagt at nyde en dejlig frokost eller drink, efter en runde på golfbanen. Klubhuset har også en dertilhørende proshop, der dækker de mest nødvendige behov til spillet.
I 2020 åbnede Isla Canela en ny 18-hullers bane, Isla Canela Links. Banen Isla Canela Links ligger ca. 25 minutters kørsel fra hotellet.
Golfbanen er præget af mange vandhazarder og der skal tænkes strategisk fra start til slut.
Golfgalleri
Området
Hotellet ligger tæt ved den hyggelige by Ayamonte, og blot 60 km fra Faro lufthavn samt 140 km fra Sevilla.
Den mindre, men autentiske by, Ayamonte, er fyldt med god stemning og fremragende spisesteder. Byen ligger et stenkast fra Portugals grænse, og emmer af lokalt liv. Her findes adskillige spændende butikker, supermarkeder, barer, og gode spanske restauranter. Dertil kommer også de mange flotte bygninger i sydeuropæisk stil, der oser af lokalhistorie. Bl.a. har byen været under beskyttelse af Ridderordenen af Santiago. Fra byen Ayamonte er det muligt at sejle over floden Guadiana, der adskiller Spanien og Portugal.
På den anden side af Guadiana-floden, finder du den portugisiske by Villa Real Santo Antonio. Sejlturen over floden kost ca. 2 euro hver vej og kan varmt anbefales.
Pakken indeholder
- Flyrejsen Billund - Sevilla t/r eller København - Faro t/r
- Transport af golfbag & kuffert
- 7 nætter i delt dobbeltværelse
- Halvpension
- 3 runder golf på Isla Canela Old
- 2 runder golf på Isla Canela Links
- Turledelse og matcher
- Præmier
- Transfer mellem lufthavn og resort
- Transfers mellem hotel og golfbaner
Pris per person: Kr. 11.995,-
- Tillæg for enkeltværelse: kr. 1.500,-
Flyrejsen
Udrejse torsdag d. 9. april 2025 | Billund til Sevilla | 06:10 - 09:40 |
Hjemrejse torsdag d. 16. april 2025 | Sevilla til Billund | 10:15 - 13:40 |
Tilladt bagage er 15KG kuffert, 15KG golfbag og en lille taske under sædet foran.
Udrejse torsdag d. 9. april 2025 | København til Faro | 06:00 - 08:50 |
Hjemrejse torsdag d. 16. april 2025 | Faro til København | 09:35 - 14:15 |
Tilladt bagage er 20KG kuffert, 20KG golfbag og en lille taske under sædet foran.