Generelt

Direkte ud for resortet ligger Bavaro Beach, én af verdens smukkeste strande med 400 meter af det blødeste sand. Lig under parasollens svalende skygge, nyd udsigten, byg sandslotte eller bad i det 27 graders varme klare azurblå hav. Det 2 kilometer lange rev beskytter mod store bølger og kraftig strøm, hvilket gør stranden og vandet yderst behageligt.

Den Dominikanske Republik er øen med evig sommer og solskin. Det største turistområde er Punta Cana, og det er også her at man finder den største koncentration af både hoteller og golfbaner. Fra vi lander i lufthavnen i Punta Cana og har fået fat i golfbag og kuffert, er der kun 20 minutters kørsel til vores hotel, Melia Caribe Beach.

Flyrejsen

Flyrejsen er med KLM via Amsterdam til Punta Cana:

Fra København

Udrejse 7. november 2021 København-Paris-Punta Cana 09:50 - 11:50 / 14:25 - 18:45
Hjemrejse 17. november 2021 Punta Cana-Paris-København 21:05 - 10:30 (+1 dag) / 12:25 - 14:20

Fra Billund

Udrejse 7. november 2021 Billund-Paris-Punta Cana 07:10 - 09:10 / 14:25 - 18:45
Hjemrejse 17. november 2021 Punta Cana-Paris-Billund 18:45 - 10:50 (+1 dag) / 12:50 - 14:40

 

Hotellet

Melia Caribe beach er et 5-stjernet, all inclusive resort beliggende nord for Punta Cana. Hotellet er med sin placering på Bavaro Beach en fantastisk base for vores ophold på denne matchtur. Med kort afstand til de to golfbaner, kan eftermiddagen roligt tilbringes på stranden.
Resortet har en bred vifte af faciliteter på stedet, herunder flere forskellige poolområder, tennisbaner, Spa, casino og et utal af restauranter og barer.

Resortet tilbyder et væld af aktiviteter, som spænder fra utallige vandaktiviteter - snorkling, windsurfing, dykning, mindre sejlbåde m.m. til aktiviteter som golf, tennis, beachvolley, mini golf, aerobic, hesteridning og meget mere. Et absolut must er en sejltur til revet med tilhørende snorkling – en oplevelse man sent glemmer. Resortet arrangerer daglige sejlture. Hvis man ønsker at opleve koralrevet uden at komme i vandet, bør turen tages med en af resortets glasbundsbåde.

Ønsker man en dag væk fra stranden eller golfbanen, har resortet en flot spa-afdeling med alverdens behandlinger og et stort fitness center, der er perfekt egnet til at forbrænde noget af al den dejlige mad der findes på resortet.

Golf

Cocotal Golf & Country Club
Cocotal ligger tæt ved hotellet. Det er en flot golfbane og der er en helt unik natur rundt på området omkring golfbanen.
Cocotal golfbanen ligger i en tidligere kokosnødplantage og anlægget består af tre 9-hullers sløjfer, Bouganvillea, Hibiscus og Benjamina. Anlægget er designet af den spanske golfbane arkitekt, Jose “Pepe” Gancedo og med 27 huller kommer vi til at sammensætte forskellige runder under vores ophold.
Kokospalmer, søer og brede fairways er banens typiske karaktertræk. En flot resortbane med masser af udfordringer, men samtidig en golfbane, der kan spilles af alle uanset niveau.

La Cana Golf 
La Cana er en del af Puntacana Resortet. Golfbanen består ligeledes af 27 huller, fordelt på 3 sløjfer, Tortuga, Hacienda og Arrecife.
Fra 14 af de 27 huller er der en unik udsigt til det Caribiske Hav. Anlægget er designet af Pete Dye, som har benyttet en særlig græssort som kan tåle at blive vandet med havvand. La Cana er af mange sammenlignet med den legendariske Pebble Beach og flere mener det er caribiens bedste golfbane.

Buggy er inkluderet til alle vores golfrunder.

Transport

Der er fælles transport mellem lufthavn og hotel, samt til alle golfrunder og udflugter.

Ekstra

På fridagen vil det være muligt at tilkøbe en udflugt, eller en ekstra runde golf på nærliggende baner.
Her kan nævnes Corales Golf eller Punta Espada.

Turleder

Ole Grauting

Pakken indeholder

  • Flyrejsen Billund / København - Punta Cana via Amsterdam med KLM
  • Transport af golfbag & kuffert mod tilmelding til Flying Blue
  • 10 nætter i The Level dobbeltværelser
  • All inclusive
  • 5 runder golf på Cocotal med buggy
  • 1 runde golf på La Cana med buggy
  • Udflugt til Bavaro Runners Safari
  • Udflugt til Don Lucas Cigar, Rom, Chokolade & kaffefabrik
  • Matcher,  præmier, matchledelse mm.
  • Alle transfers

Bestilling

Vælg udrejsedato i kalenderen.

I dag
Valgte
Ledige
Ikke ledige

Den Dominikanske Republik

Den Dominikanske RepublikKombiner golf med Caribiens fantastiske hvide sandstrande, naturoplevelser og historie! Den Dominikanske Republik er et paradis for alle, uanset om man spiller golf eller om man ønsker en ferie rig på natur, historie og adventure. Øen giver de bedste muligheder for at holde en fantastisk ferie med sol, utrolig smukke strande, dykning ved beskyttede koralrev, Læs mere