Valle del Este med Herning & Holstebro Pro Team
Tag med Herning & Holstebro Pro Team på en kombineret match- og træningstur til fantastiske Valle d’el Este
Hotellet:
Hotellet blev bygget i 2004 og senere renoveret i 2014 og har i alt 142 værelser. Hotellet er charmerende med en indretning, der bærer præg af varme og afdæmpede farver.
Alle hotellets værelser kan nyde enten solnedgangen eller solopgangen, og samtidig en smuk udsigt over golfbanen. De fleste har også udsigt til poolområdet. Værelserne er alle med aircondition og fri wifi på resortet og på værelserne.
Resortet har to a la carte restauranter samt en buffet-restaurant, med fokus på internationale retter. Stedets spa omfatter Tropical Showers, sauna, tyrkisk bad og jacuzzi. Der er også en opvarmet udendørs swimmingpool og en dynamisk indendørs pool.
Golf:
Turens golfrunder afvikles på to skønne golfbaner! Fire runder på resortets egen bane, Valle d’el Este, og en enkelt runde på Desert Springs.
Valle d’el Este-banen er tegnet af Jose Canales, som har skabt en god golfbane, der udfordrer spillere på ethvert niveau. Undervejs på de 18 huller bliver man forbløffet over det flotte layout, der bølger sig gennem Costa Blancas ørkenlignende natur. Banen er unik og karaktertrækkene er ørken-inspireret, med en forbløffende kontrast fra ørken til grønne fairways og gode greenområder. Der er som regel altid I en fortrinlig god stand.
Desert Springs Golf Club er en unik 18-hullers bane beliggende i Almería-regionens tørre landskab. Banen er designet med inspiration fra de ikoniske ørkenbaner i Arizona og byder på udfordrende huller omgivet af naturlige kaktusser, sten og vandløb. Med sin fremragende vedligeholdelse og spektakulære udsigt, tilbyder Desert Springs en uforglemmelig golfoplevelse for spillere på alle niveauer. Banens faciliteter inkluderer også et luksuriøst klubhus og omfattende træningsområder.
Golfgalleri:
Området:
Resortet ligger kun 10 minutter fra den lille men hyggelige by, Vera, og 20 minutter fra stranden. På den dejlige strand finder man hotellets Beach Club med tilhørende restaurant og swimmingpool. Ud over den skønne golfbane, findes der 3 barer i et mindre center ved siden af hotellet, som kan bruges til hyggeligt og socialt samvær.
I området Almeria, ligger den eneste ørken i Europa, Tabernas. Ørkenen er kendt som baggrund til en række film, specielt Westerns filmet i 60-70’erne. Området er stadig i brug i dag, hvor større film og serier så som Game of Thrones er blevet optaget.
Pakken indeholder
- Flyrejsen Billund - Alicante - Billund
- Transport af golfbag & kuffert
- 7 nætters ophold i dobbeltværelse
- Halvpension
- Drikkevarer til middagene
- 1x adgang til spa
- 4 runder golf på Valle del Este
- Rangebolde på Valle del Este
- 1 runde golf på Desert Springs
- Clinics & undervisning ved proerne fra Herning og Holstebro
- Transport mellem hotellet & Desert Springs
- Transport mellem lufthavn & hotel
Pris pr. person: Kr. 11.495,-
Enkeltværelse: Kr. 2.000,-