Generelt

Kom og nyd påsken på den solrige og lune Algarvekyst i Portugal. Vi tilbyder endnu en matchtur til golfmekkaet Vilamoura.

Lufthavnen i Faro ligger få kilometer fra Vilamoura og det flotte 5 stjernede resort, Pestana Vila Sol & Resort Hotel, vort hjem i 8 dage. Vilamoura er et sandt golfmekka og den populære marina er et samlingssted, dag og nat. Her findes mange restauranter, barer, butikker, natklubber, casino mm – livet går aldrig i stå!

Populære Vera og Peter Kirketerp står klar med en uge, der gerne skulle byde på afslapning, garanteret (næsten) dejlig sol, godt hotel, lækker middage, 5 runder golf på flotte 27 huller og fremragende golfspil!!

Der er maksimalt plads til 24 deltagere!

Flyrejsen

Direkte fra København med SAS

Udrejse lørdag 13. april 2019 København til Faro 15:10 / 18:00
Hjemrejse lørdag 20. april 2019 Faro til København 18:50 / 23:30

Rejsen er på SAS Plus - med kuffert, golfbag, håndbagage, fasttrack, lounge-adgang og mad ombord!
Bemærk - der er en tidsforskel på 1 time mellem Danmark og Portugal.

Hotellet

Pestana Vila Sol Golf & Resort Hotel ligger i udkanten af Vilamoura, men bestemt ikke langt fra "livet".

Resortet tilbyder hotel, villaer, SPA og egen 27 hullers golfbane. Pestana Vila Sol er et af de mere klassiske golfresorts på Algarvekysten og her får man faktisk luksus til en rimelig pris.

Hotellet er charmerende og byder på lækre værelser med alle moderne faciliteter, stort pool-område, indbydende bar, velanset restaurant og lækker SPA. Er man således på udkig efter luksus til rimelige penge, udfordrende golfbane og indbydende, afslappende SPA er dette et godt bud - og som nævnt, "livet" er ikke langt væk!

Opholdet er i dobbeltværelse, med tillæg for et enkeltværelse. Der er morgenmad alle dage og 5 aftener med middage, uden drikkevarer.

Hotellet ligger ikke langt fra middelhavsstranden, hvor man kan nyde noget solbadning. Vilamoura har også en flot marina, hvor man kan nyde lokallivet, og prøve nogle af de mange restauranter, barer og butikker der ligger i byen.

Golfbanerne

Ugens 5 runder spilles på Vila Sols 27 huller og de er lige uden for døren - det kan ikke være nemmere.

De 3 sløjfer, der ligger i et grønt parkagtig område med mange pinje træer, er en god udfordring for alle, såvel lav som høj handicappede.

Er dit spil ikke i top, eller skal det finpudses inden matcherne er der gode træningsmuligheder, med driving range, bunkers, indspil greens og putting greens mm. - meget ideelt for en matchtur.

Der findes endvidere selvstændigt klubhus med restaurant, bar, proshop og omklædningsfaciliteter.

Golf

Ugens golfspil ledes af Vera og Peter. Der bliver mulighed for forskellige matchformer - individuelt, par, hold, piger, drenge.

Der skal selvfølgelig kåres en "mester" og der er præmier til de bedste / heldige!

Transport

Der er fælles bustransport mellem Faro lufthavn og Pestana Vila Sol.

Ekstra

Vilamoura marina er, som nævnt, et godt udflugtsmål, men måske en ekstra runde golf også lokker og her er mulighederne mange - nævnes skal Vilamouras flotte og berømte golfbaner - Victoria, Old Course, Pinhal, Laguna, Millennium - eller måske Quinta do Lago med 2 baner.

Dagen kan selvfølgelig også bruges til afslapning, måske i SPAen.

Turleder

Vera & Peter Kirketerp

Pakken indeholder

  • Flyrejsen København-Faro-København
  • Flyrejsen er med SAS Plus - golfbag, kuffert, håndbagage, fasttrack, lounge-adgang, mad ombord
  • Ophold 7 nætter Pestana Vila Sol i dobbeltværelse
  • Morgenmad alle dage og 5 aftener med middage, uden drikkevarer
  • 5 runder golf på Vila Sols 27 huller
  • Golfuge - matcher, ledelse, præmier mm.
  • Bustransport fra/til Faro lufthavn

Bestilling

Vælg udrejsedato i kalenderen.

I dag
Valgte
Ledige
Ikke ledige

Algarve

AlgarveAlgarve er ganske vist Portugals sydligste provins, men det er også den provins der er mest atypisk. For mange år siden var provinsen under afrikansk og maurisk indflydelse og det præger den dag i dag bygningerne. Området er således meget præget af mange “hvide” landsbyer, der passer fint ind i provinsens særdeles behagelige klima. Når Læs mere

Portugal

PortugalDette er et aldeles pragtfuldt golfland og her er vi gode – synes vi selv. Vi benytter os også af rutefly til Lissabon, Oporto samt Faro og her kan man i princippet selv vælge afrejsedag, afrejsetidspunkt og antal dage. Vi flyver både fra København, Billund, Aalborg og Hamburg. Læs meget mere om hoteller og golfbaner Læs mere