Generelt
green2green er en rejsearrangør, der specialiserer sig i golfrejser til attraktive destinationer. Ved betaling af depositum accepterer kunden disse rejsebetingelser.
Reglerne er udarbejdet i overensstemmelse med loven om pakkerejser.
1. Tilmelding og booking
Tilmelding til en golfrejse skal ske skriftligt via vores hjemmeside eller pr. e-mail.
Når du har tilmeldt dig en rejse, modtager du en bekræftelse på din booking.
Din booking er bindende, når du har modtaget denne bekræftelse og indbetalt depositum eller fuld betaling som angivet i bekræftelsen.
2. Betaling
Ved booking af en rejse kræves et depositum, som fremgår af din bookingbekræftelse.
Depositum skal betales senest 3 dage efter fakturering. Ved tilmeldingen betales et depositum på minimum 25 % af rejsens pris, dog minimum kr. 4.000 på pakkerejser med fly inkluderet. På visse rejsearrangementer dog mere af rejsens pris.
Restbeløbet skal betales senest 60 dage før afrejse. Hvis restbeløbet ikke er modtaget til tiden, forbeholder green2green sig retten til at annullere rejsen.
Betaling kan ske via bankoverførsel, kreditkort eller andre metoder, som vi tilbyder.
Bankoverførsel kan ske til: Nykredit Bank: reg: 8117 konto: 2846920
Vi må, ifølge loven, ikke modtage kontant beløb over kr. 14.999,- Hvis fakturaen overstiger dette beløb, er det muligt at betale kr. 14.999,- kontant og resten ved bankoverførsel, med kreditkort eller lignende. Gavekort sidestilles med kontantbetaling.
Hvis du ønsker at bruge et gavekort som betaling for din rejse, skal dette bekræftes til os ved bestilling af rejsen sammen med gavekortsnummeret og beløbet på e-mail. Gaekort kan kun benyttes på pakkerejser, som indeholder både fly, hotel og golf. Du kan ikke bruge dit gavekort til betaling af depositum
3. Afbestilling
Afbestilling fra kundens side: Hvis du afbestiller din rejse efter indbetaling af depositum, er dette tabt. Følgende gør sig også gældende for annullering:
Afbestilling mere end 60 dage før afrejse: Indbetalte depositum er tabt.
Afbestilling mellem 59 og 46 dage før afrejse: 50% af rejsens pris er tabt.
Afbestilling mindre end 45 dage før afrejse: Ingen refundering.
Afbestilling fra green2green: Hvis green2green annullerer rejsen (f.eks. ved for få tilmeldte deltagere eller uforudsete omstændigheder), tilbydes du en alternativ rejse eller fuld refundering.
Det anbefales, at kunden tegner en afbestillingsforsikring, der dækker i tilfælde af sygdom/dødsfald hos den rejsende, eller hos den rejsendes nærmeste familie. Oplysninger herom fås hos green2green.
4. Rejsens indhold og ændringer
green2green forbeholder sig retten til at ændre rejseplaner, herunder hoteller, golfbaner eller rejsedatoer, hvis der opstår uforudsete situationer (f.eks. vejrforsinkelser eller ændringer i golfbanernes tilgængelighed).
Vi bestræber os på at informere dig om eventuelle ændringer så tidligt som muligt.
5. Forsikring
Vi anbefaler, at alle deltagere tegner en rejseforsikring, der dækker afbestilling, sygdom, ulykke, bagageforsinkelse og andre relevante forhold.
green2green påtager sig intet ansvar for tab af personlige ejendele eller skader, der måtte opstå under rejsen.
6. Ansvar
green2green er ansvarlig for at organisere og gennemføre rejsen som beskrevet i beskrivelsen eller på vores hjemmeside.
Vi er ikke ansvarlige for skader eller tab forårsaget af uforudsete hændelser, herunder vejrforsinkelser, naturkatastrofer, strejker, eller andre forhold uden for vores kontrol.
7. Indførsel af planteprodukter til EU
Som rejsebureau skal vi, som følge af Kommissionens delegerede forordning (EU) 2019/2122, gøre vores rejsende opmærksomme på, at det ikke er tilladt at indføre planter, frø, frugt og andre planteprodukter herunder snitblomster fra rejser i lande uden for EU, uden at disse følges af et officielt plantesundhedscertifikat.Årsagen til reglerne i plantesundhedsforordningen er at beskytte vores natur- og kulturlandskab samt planteproduktionen mod alvorlige sygdomme og skadedyr, som kan følge med planteprodukter som blinde passagerer eller smugles ind. Planteskadegørere kan gøre stor skade på dansk økonomi og natur. Ved mistanke om fund af særligt alvorlige planteskadegørere, også kaldet karantæneskadegørere, er der anmeldepligt til Landbrugsstyrelsen.
8. Klager
Eventuelle klager over rejsen skal meddeles vores rejseledere eller kundeservice så hurtigt som muligt under rejsen, så vi har mulighed for at rette op på situationen.Klager, der ikke kan løses under rejsen, kan sendes skriftligt til os senest 7 dage efter hjemkomst.
9. Persondata
Vi behandler dine personlige oplysninger i overensstemmelse med vores privatlivspolitik, som kan findes på vores hjemmeside.
10. Lovvalg og tvister
Kan der ikke opnås enighed om tvister eller uoverensstemmelser med afviklede rejse, henviser green2green til rejseankenævnet (www.rejseankenaevnet.dk) . Aftalen er underlagt dansk ret og skal afgøres ved en dansk domstol eller rejseankenævnet.
11. Turistskat
På enkelte destinationer / hoteller kan der opkræves en lokal turistskat, som skal betales direkte til hotellet – enten kontant eller med kreditkort. Denne er ikke inkluderet i rejsens pris. Turistskat pr. person pr. nat varierer fra € 0,50 – € 5,50. Skattens størrelse dannes på baggrund af den officielle hotelkategori, land, samt rejsemål.
Vær obs på at skatten kan ændres med kort varsel.
Turistskatten går som regel til tiltag, der skal fremme turismen. Skatterne skal betales direkte på rejsemålet i forbindelse med opholdet.
green2green kan ikke tage imod betalingen på forhånd.
12. Biludlejning
Ved leje af bil skal fremvises internationalt kreditkort samt fysisk kørekort i lejerens navn. Generelt accepteres ikke debetkort (eks. Visa/Dankort, Visa Electron, o.l). Vær opmærksom på, at der reserveres et depositum på kreditkortet ved billejens start, hvorved kortets kreditmaksimum nedskrives tilsvarende. Depositum frigives, modregnet evt. tilkøbsydelser, når bilen afleveres igen.
Ved bestilling af ekstra forsikringer vil det blive opkrævet på dit kreditkort. (OBS: Tjek det grundigt efter på lejeaftalen inden du underskriver den, så du undgår en opkrævning, som du ikke regnede med).
Vær opmærksom på, at der kan være forskellige betingelser ved billeje vedr. brændstof, “out of hour” tillæg, hvis man ikke når ud til biludlejningen i tide. Dette vil fremgå at betingelserne på voucheren til bilen, der fremsendes senest 7 dage før afrejse. Du kan til enhver tid få fremsendt betingelserne herfor. Såfremt du ikke ønsker den inkluderet billeje pga. betingelserne, kan green2green ombooke bilen. Skulle der forekomme tillæg i prisen, vil du som kunde blive pålagt denne ekstra udgift. Ønsker du ikke billeje grundet betingelserne, må vi henvise til vores generelle rejsebetingelser.
13. Flyrejsen
Såfremt kunden har særlige krav til flybillettens fleksibilitet, udover den anførte rejserute, skal disse krav være anført på deltagerbeviset/fakturaen. Ændringer af rejserute, forlængelse eller vederlagsfri annullering, kan kun ske, hvis dette er anført på deltagerbeviset/fakturaen.Der gøres opmærksom på vigtigheden i, at kundens navn på deltagerbeviset, og især på alle billetter, stemmer overens med det navn, der er angivet i kundens aktuelle pas. Kunstnernavne og mellemnavne må ikke benyttes som efternavne. Hvis der er uoverensstemmelser mellem navnene angivet i henholdsvis pas og billetter, kan afrejse nægtes, og dette er hverken flyselskabet eller rejsearrangørens ansvar. Afvisningen vil blive betragtet som afbestilling fra kundens side med deraf følgende afbestillingsgebyrer til følge.
14. Pas & Visum
Kunden er forpligtet til at medbringe gyldigt pas og de for rejsens gennemførelse nødvendige visa. Ved fremmed statsborgerskab bør den rejsende søge oplysninger om de krav, der stilles til eventuelt visum. Den rejsende skal desuden ved bestillingen oplyse om eventuelt fremmed statsborgerskab, så green2green kan give fornøden vejledning. Undlades sådanne oplysninger med en eventuel afvisning ved grænsen til følge, kan der ikke gøres krav gældende overfor green2green.
15. Indrejsetilladelse (ETA) for danske statsborgere, der ønsker at rejse til Storbritannien (England, Skotland, Wales og Nordirland)
For at kunne rejse til Storbritannien (dvs. England, Skotland, Wales og Nordirland) skal der søges om en elektronisk forhåndsgodkendelse (ETA - Electronic Travel Authorisation), inden indrejse kan finde sted. Dette gælder også for transit-passagerer (fx. ved flyskifte i London). Det kræver nemlig en indrejsetilladelse, selvom du kun er i transit.
Det er dit eget ansvar at sikre, at du overholder Storbritanniens ind- og udrejseregler. Det er landets myndigheder, som fastlægger ind- og udrejsereglerne for landet, og det er dem, der kan afgøre, om du opfylder kravene.
Hvad koster ETA til Storbritannien?
- ETA til Storbritannien koster 10 GBP (britiske pund) pr. person, og ALLE rejsende, herunder spædbørn og børn skal havet eget ETA.
- Betaling kan foretages med betalingskort, Apple Pay eller Google Pay.
Det skal du bruge ifm. ETA ansøgningen til Storbritannien
- Dit fysiske pas som benyttes ifm. rejsen
- Adgang til e-mail
- Betalingskort / Apple Pay / Google Pay
Som en del af ansøgningsprocessen skal du:
- Uploade et billede af dit pas
- Uploade et ansigtsbillede af ansøgeren
Det er ikke nødvendigt at angive rejsedetaljer.
Her søger du ETA til Storbritannien
Husk at søge om ETA i god tid inden afrejse. Du søger hurtigst og nemmest ved at benytte "UK ETA app'en", men det er også muligt at ansøge online.
- Download app'en fra App Store:
https://apps.apple.com/us/app/uk-eta/id6444912481
- Download app'en fra Google Play:
https://play.google.com/store/apps/details?id=uk.gov.HomeOffice.ho3
- Ansøg online:
https://apply-for-an-eta.homeoffice.gov.uk/apply/electronic-travel-authorisation/easier-on-the-app
Hvis du ansøger for en en person som du ikke skal rejse sammen med, så skal du benytte online ansøgning.
Der tages forbehold for trykfejl i programmer og prislister.
green2green er en del af 2gtours ApS – CVR-nummer 1008 8429 – tilsluttet Rejsegarantifonden – nummer 1536.