Skip to main content

Storbyliv og strandferie i Vietnam

Et velkomponeret Vietnamesisk miks 

På denne rundrejse, forener vi en god dosis oplevelser med ren og skær afslapning på en af Vietnams skønne strande. Rejsen begynder i Hoi An, Vietnams hyggeligste by. Den UNESCO-udnævnte kystby er en historisk kulisse, der emmer af charme. De omkringliggende golfbaner er et kapitel for sig, hvor man tydeligt ser hvorfor Vietnam er kommet på toppen af golf-verdenskortet. 
Fra Hoi An går turen helt mod syd, hvor I slutter rejsen af med eventyr i fortryllende Ho Chi Minh City, også kendt som Saigon. Her er et menneskemylder og et trafikalt kaos, og det er absolut fortryllende, sjovt og hektisk på en og samme tid. 

Vi har sammensat en rejseplan, der gør det nemt og bekvemt at opleve så meget som muligt af Vietnams sydlige halvdel. Med indenrigsfly til og fra Danang til Ho Chi Minh City sparer i tid på transporten.

 

Inkluderet i rejsen
  • Flyrejsen til Ho Chi Minh City
  • Transport af golfbag & kuffert
  • 10 nætter på Boutique Hoi An Resort med morgenmad
  • 2 runder golf på Legend Danang Golf (Nicklaus & Norman Courses)
  • 2 runder golf på Montgomerie Links
  • 1 runde golf på Vinpearl Golf Nam Hoi An
  • 1 runde golf på Ba Na Hills
  • Caddie fee og buggy inkluderet til alle runder
  • Shuttle service mellem hotel og golfbaner
  • Indenrigsfly mellem Ho Chi Minh og Danang
  • Transport af golfbag og kuffert
  • 3 nætters ophold på Silverland Sakyo Hotel & Spa med morgenmad
  • Transfer mellem lufthavn og hoteller

Golfbaner

    Ba Na Hills Golf

    • Flere billeder
  • Ba Na Hills Golf Club – golf i verdensklasse midt i Vietnams bjerge

    Ba Na Hills Golf Club ligger naturskønt i højderne vest for Da Nang, kun ca. 30 minutters kørsel fra byens centrum. Banen er designet af den tidligere verdensetter Luke Donald i samarbejde med IMG og byder på en spektakulær golfoplevelse i bjergterræn med udsigt over frodige dale og grønne skove.

    Banen strækker sig over hele 7.800 yards og er en udfordrende par 72-layout, hvor de første ni huller har et klassisk parkland-design, mens de sidste ni snor sig dramatisk gennem kuperet terræn med højdeforskelle og tekniske udfordringer. Hvert hul føles unikt, og omgivelserne bidrager til en golfoplevelse i særklasse.
    Et af de mest unikke elementer ved Ba Na Hills er, at hele banen er oplyst fra tee til green, hvilket giver mulighed for spil i de køligere aftentimer – en sjælden luksus i Vietnam.

  • Legend Danang Golf Resort

    • Flere billeder
  • Legend Danang Golf Resort – to mesterværker ved kysten
    Beliggende langs den smukke My Khe-strand nær Da Nang tilbyder Legend Danang Golf Resort en enestående 36-hullers golfoplevelse i absolut topklasse. Her forenes havudsigt, tropisk natur og design fra to af golfverdenens største legender: Greg Norman og Jack Nicklaus.

    Norman Course – naturlig links-stil ved havet
    Den oprindelige bane, designet af Greg Norman, byder på en ægte links-inspireret golfoplevelse. Med sine bølgende fairways og naturlige sandklitter strækker den sig gennem et åbent kystlandskab præget af casuarinaskov og rå klitformationer. Her er spillet teknisk, og vinden bliver hurtigt en faktor – især på det dramatiske hul 16, der ligger med udsigt mod havet og Cham-øerne.

    Nicklaus Course – moderne golf med vand i spil
    Den nyere Nicklaus-bane præsenterer en helt anden karakter. Anlagt i et frodigt lavlandsområde med floddelta og søer, stiller den krav til præcision og strategi. Banen er defineret af brede fairways, mange vandhazarder og karakteristiske bulkhead-kanter, der leder tankerne mod Florida og USA’s sydøstlige golfbaner.

  • Montgomerie Links

    • Flere billeder
  • En anerkendt parkland-links bane designet af Colin Montgomerie
    Beliggende ved kysten og kåret tre gange som "Best Course in Vietnam" ved Asia Golf Awards, er The Montgomerie Links en velholdt bane i mesterskabsklasse, der slynger sig gennem et betagende landskab af casuarinatræer og sandklitter. De hurtige fairways og konturerede greens kombineres med tæt rough, adskillige søer og små vandløb samt omfattende bunkers, hvilket skaber en spændende golfoplevelse, hvor præcision er nøglen til et godt resultat.

  • Vinpearl Golf Nam Hoi An

    • Flere billeder
  • Vinpearl Golf Nam Hoi An – links-inspireret mesterskabsbane ved kysten
    Vinpearl Golf Nam Hoi An er en naturskøn 18-hullers par 72-bane, designet af IMG, og ligger smukt placeret mellem havet og de hvide sandklitter syd for Hoi An. Banen er præget af åbne landskaber, bløde højdeforskelle og brede fairways, der giver en tydelig links-følelse, samtidig med at den er indrammet af casuarinatræer og dramatisk terræn.

Hotel

    Boutique Hoi An Resort (Hotelklasse: 4 stjerner)

    • Flere billeder
  • Boutique Hoi An Resort – din ideelle oase ved kysten
    Boutique Hoi An Resort ligger fredfyldt direkte ved An Bang-stranden, kun få minutters kørsel fra den historiske gamle bydel i Hoi An. Resortet byder på en charmerende kombination af koloniale elementer og moderne, lys indretning, med rummelige værelser og suiter – alle med egen altan eller terrasse med udsigt til enten havet, stranden eller de tropiske haver.

    Faciliteter og forkælelse
    – To smukke pools, inkl. en separat børnepool
    – Privat strandpromenade med solsenge og parasoller
    – Spa med wellness- og massagetilbud
    – Veludstyret fitnesscenter
    – Flere spise- og barområder: buffetrestaurant, pool- og strandbar
    – Madlavningskurser med autentisk vietnamesisk inspiration
    – Udflugtsservice, cykel og praktisk shuttle til Hoi An by

    Perfekt kombination af afslapning og eventyr
    Her mødes rolige stranddage med historiske oplevelser. Efter en runde golf eller et besøg i den gamle bydel er det dejligt at vende tilbage til resortets grønne haver og faciliteter.

  • Silverland Sakyo Hotel & Spa (Hotelklasse: 4 stjerner)

    • Flere billeder
  • Silverland Sakyo Hotel & Spa – Elegant storbyro midt i storbyen
    Når rundrejsen i det sydlige Vietnam nærmer sig sin afslutning, er Silverland Sakyo Hotel & Spa det ideelle sted at trække vejret og nyde storbyens puls i behagelige og afslappede omgivelser. Beliggende i hjertet af District 1, midt i det livlige men stilfulde centrum af Ho Chi Minh City, ligger hotellet som en fredelig oase med en særlig atmosfære. Indretningen er inspireret af japansk minimalisme og kombinerer enkelt design med moderne komfort.

    Hotellets værelser er lyse, rolige og elegant indrettede, med store vinduer, lydisolering og byudsigt. Nogle værelser byder endda på fritstående badekar – perfekt til at slappe af efter en dag i byen. Øverst i bygningen finder man en dejlig udendørs pool og jacuzzi, hvorfra man kan nyde solnedgangen og byens lys, mens rooftop-baren serverer kolde drikke i afslappet stemning.

    Hotellets spa tilbyder velgørende behandlinger inspireret af japanske traditioner, og for dem der ønsker at holde sig aktive, er der både sauna og et lille fitnessrum. Restauranten byder på både international morgenmadsbuffet og japanske specialiteter til aften, mens der hver eftermiddag serveres te og snacks som en del af hotellets hyggelige ‘afternoon tea’-tradition.

    Placeringen er ideel – med få minutters gang til ikoniske seværdigheder som operahuset, Dong Khoi-gaden og Ben Thanh-markedet. Caféer, restauranter og shopping ligger lige uden for døren, hvilket gør det nemt at udforske byens charme i eget tempo.

    Silverland Sakyo er ikke et sted, man bare overnatter – det er en stemningsfuld og afslappende afslutning på jeres Vietnamrejse. Her kombineres storbylivets energi med æstetik og ro, så I kan tage hjem med fornyet energi og fulde sanseindtryk.


Kort



Lad os sammen sammensætte den perfekte golfrejse?

Udfyld formularen med så mange informationer som muligt, så vi kan finde et tilbud til dig, der matcher dine ønsker.