En lille times kørsel syd for Valencia, og tilsvarende afstand fra Alicante ligger de maleriske byer Denia og Gandia. Området ligger forskånet for masse-turismen, her er fredeligt, smukt og de lokale kystbyer indbyder til en rolig ferie i det Spanske.
Vi spiller i løbet af ugen 4 runder golf på resortets egen bane af selv samme navn, Oliva Nova Golf. Banen åbnede sine døre i 1995 og er designet af Seve Ballesteros. Fra hotellet til golfklubben er der 6-8 min. gang, men hotellet tilbyder også en gratis shuttle service mellem golfklubben og hotellet.
Fra hotellet er der direkte adgang til stranden, hvor det turkisblå Middelhav indbyder til lange gåture.
Udover de 4 runder på hotellets bane, spiller vi også én runde på den bjergtagende La Galiana Golf, som ligger i dalen af en bjergkæde med smukke udsigter over landskabet.
I løbet af ugen vil der være golfundervisning inkluderet ved Morten, Victor og Jakob og forskellige konkurrencer på og udenfor banen. Vi spiser god på hotellet og på et par lokale restauranter i området.
Reservér din plads allerede i dag!